Mystisk skilte-fejl: Højere fartgrænse ved vejarbejde?

Ved et vejarbejde ud for Gråsten Slot i Sønderjylland blev der stillet et skilt op med en ny fartgrænse på 50 km/t. Problemet var bare, at den tidligere fartgrænse lød på 40 km/t.

Den nye fartbegræsning stemte ikke helt overens med den tidligere. Privatfoto
Den nye fartbegræsning stemte ikke helt overens med den tidligere. Privatfoto

Der kan ske menneskelige fejl i al slags arbejde, og i Sønderborg Kommune skete en sjovere en af slagsen for nyligt.

Under et vejarbejde på Slotsbakken ud for Gråsten Slot blev der opstillet et vejskilt med en ny fartbegrænsning, som det er kutyme ved vejarbejde.

Problemet er bare, at den nye begrænsning lød på 50 km/t., mens den tidligere begrænsning lød på 40 km/t. Det så derfor ud, som om man faktisk måtte køre hurtigere under vejarbejdet, end det var tilladt, mens vejen var fuldt farbar.

Fejlen er rettet
Ekstra Bladet har talt med Sønderborg Kommune, som bekræfter den menneskelige fejl, og efter Ekstra Bladets henvendelse har de hurtigt sørget for, at det er blevet rettet.

- Det er en, der har taget et standardskilt ned fra lastbilen og stillet det op. Så vi har anbefalet, at fremadrettet må de gerne kigge sig lidt om, inden de stiller det op, siger Jens-Kristian Mikkelsen, som er leder af Projekt og Anlæg hos Sønderborg Kommune.

Fejlen er nu blevet rettet, så der ikke opstår en uheldig situation på strækningen.

- Det er blevet ændret, så der bare står, at der er vejarbejde.

- Vi har 2000 graveansøgninger om året, så der sker fejl en gang imellem. Men selvfølgelig er det da lidt sjovt, siger Jens-Kristian Mikkelsen.

Ekstra Bladet fik henvendelsen fra Steen Franke Andersen, som selv bor i området.

- Jeg syntes bare, det var lidt sjovt.

- Hvis man nu mødte en emsig betjent, så kunne man jo nok hænge på den også, siger Steen Franke Andersen.

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere