Mystisk tyveri: 75 brugte toiletbørster forsvundet fra kulturhus

Forsvundne toiletbørster vækker undren i Skanderborg. 75 brugte børster er på mystisk vis blevet fjernet fra de offentlige herretoiletter i kulturhuset

Bo Mourtisen er et styks forvirret service-medarbejder. 75 brugte toiletbørster er forsvundet fra hans arbejdsplads siden nytår (Foto: All Over Press)
Bo Mourtisen er et styks forvirret service-medarbejder. 75 brugte toiletbørster er forsvundet fra hans arbejdsplads siden nytår (Foto: All Over Press)

Ved du noget, så vil Ekstra Bladet gerne høre fra dig. Skriv en mail på 1224@eb.dk eller SMS/MMS til 1224 (koster alm. takst) og skriv et par ord om, hvor I er.

Et mysterium på linje med Bermuda-trekanten har ramt Kulturhuset Skanderborg.

75 brugte toiletbørster er på mystisk vis forsvundet fra de offentlige herretoiletter i kulturhusets foyer.

Tilbage står en hamrende forvirret servicemedarbejder, Bo Mouritsen, der ingen anelse har om, hvorfor de mange børster forsvinder. Forårs-mystik hærger i Skanderborg.

- Det har stået på i omkring et år nu. Børsterne forsvinder omkring en gang om ugen, men vi har ingen anelse om, hvem der tager dem. Måske det er en, der er meget sure på os, siger Bo Mouritsen til Ekstra Bladet.

Fast kunde i JYSK
Bo Mouritsen opdagede det bizarre tyveri, da rengøringsdamen brokkede sig over, at der ikke var nogen toiletbørster til at rengøre toiletterne. Det kunne han ikke forstå, da han efterhånden var blevet fast kunde i den lokale JYSK.

- Lige pludselig lagde jeg dog mærke til, at der var system i det her. Jeg undrede mig over, at børsterne var væk så tit

.

Foto: Kulturhuset Skanderborg
Foto: Kulturhuset Skanderborg

Så du kender vejen til JYSK efterhånden?

- Ja, de griner lidt, når jeg kommer en gang imellem og tømmer deres lager. Vi prøver at skrive Kulturhuset Skanderborg med en stor tusch på skaftet, men det hjælper heller ikke. Jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvad de skal bruges til, siger Bo Mouritsen.

Ingen politianmeldelse
Men selv om børsterne forsvinder jævnligt, så er det ikke noget, der ruinerer Kulturhuset Skanderborg. De billige børste koster omkring syv kroner stykket, så Kulturhuset Skanderborg overlever.

- Vi har 300.000 gæster om året, så det er lidt svært at finde ud af. Det er måske også lige voldsomt nok at afsætte en mand til at holde øje med toiletbørster til syv kroner stykket, siger Bo Mouritsen.

Kulturhuset ønsker heller ikke at belaste politiet yderligere, så de har valgt ikke at anmelde det.

Imens fortsætter mysteriet om de forsvundne toiletbørster, og Bo Mouritsen slipper nok ikke for endnu en tur i JYSK.

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere