Mystiske metal-bokse med penge fundet flere steder i verden

En ung dansk mand har også fundet en lignende metal-boks med 100 kroner i, hvor der på låget stod 'Åbn Mig'

En ung dansker har også fundet en af de mystiske metalbokse med penge i her i Danmark. (Foto: Privatfoto)
En ung dansker har også fundet en af de mystiske metalbokse med penge i her i Danmark. (Foto: Privatfoto)

Det lyder som taget direkte ud af en mystisk gyserfilm. Men det sker faktisk i virkeligheden. Rundt omkring i verden har adskillige mennesker fundet små mystiske metal-bokse, hvor der på låget står 'Åben mig'. Og inde i metal-boksen kan der ligge pengebeløb lige fra 10 dollars til 50 dollars til 100 kroner.

De små metalbokse er også fundet i lande som New Zealand, Australien, USA, Italien, Schweiz og Tyskland. Og Ekstra Bladet kan også afsløre, at der indtil videre er fundet en af de mystiske metal-bokse i Danmark.

Flere medier har beskrevet det mystiske fænomen, heriblandt Boston.com, Boston Globe, Boston 25 News og Universal Hub.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan ser den lukkede metalboks ud, når man finder den. Den har et flot logo på forsiden. (Foto: Privatfoto)
Sådan ser den lukkede metalboks ud, når man finder den. Den har et flot logo på forsiden. (Foto: Privatfoto)
 

I samtlige metal-bokse er der i øvrigt også fundet en seddel med følgende tekst:

'I dag er du ramt af held. Du har været heldig nok til at finde den her boks. Du kan beholde boksen samt den skat, som den indeholder.'

På alle boksene er der også på låget skrevet: 'Åben mig'.

Ekstra Bladet har været i kontakt med den unge dansker IK, der ønsker at være anonym. Redaktionen er dog bekendt med hans rigtige navn. IK fandt søndag en metal-boks med 100 kroner i og med den ovennævnte tekst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses boksen med den ovennævnte tekst. Og på siden af låget står der på engelsk 'Open me' - Åben mig. (Foto: Privatfoto)
Her ses boksen med den ovennævnte tekst. Og på siden af låget står der på engelsk 'Open me' - Åben mig. (Foto: Privatfoto)
 

'Jeg fandt metal-boksen i Københavns Nordvestkvarter på Stærevej foran min gård. Jeg er rimelig sikker på, at den allerede havde været åben, da jeg fandt den. Jeg tog den op, fordi jeg troede, at nogen havde tabt sin telefon, som jeg så havde tænkt mig at finde ejeren på,' fortæller IK og tilføjer:

'Men da jeg åbnede æsken, blev jeg overrasket og troede først, det var en prank, eller youtubere, der lavede skjult kamera eller lignende. Jeg tjekkede, om 100 kroners-sedlen var ægte og tog æsken med mig. Nogle minutter senere skrev jeg teksten på google og fandt frem til en lokalavis i den amerikanske by Boston, der handlede om disse æsker, der er dukket op alle mulige steder,' fortæller IK til Ekstra Bladet.

I sidste uge blev der fundet adskillige metal-bokse i den amerikanske storby Boston. En af dem blev fundet af den amerikanske kvinde Amy Brown og hendes hund Bronson. I denne boks fandt Amy Brown 50 dollars.

Politiet i Boston kom med en udtalelse i forbindelse med de mystiske metal-bokse:

'Poliltiet i Boston er i gang med at efterforske, om disse genstande er placeret med en ond hensigt. Vi anbefaler, at man er yderst forsigtig, hvis man finder en sådan metal-boks og straks ringer til politiet'.

Meget peger imidlertid nu på, at de mystiske metal-bokse er en del af et verdensomspændende socialt eksperiment. Det skriver medierne Boston 25 News og Universal Hub.

Boston 25 News peger på, at det er en gruppe, der kalder sig Snoopos, der står bag eksperimentet. De har også en Instagram-side, hvor de har lagt de mystiske bokse ud i diverse storbyer rundt omkring i verden.

Mediet Universal Hub skriver, at det er en gruppe fra den italienske by Rom, der står bag eksperimentet med de mystiske bokse.

'I et svar til vores historier om boksene, der blev fundet i Boston og i Cambridge, og som fik bomberyddere til at rykke ud til tre forskellige lokationer, har en læser skrevet følgende til os':

'Undskyld for at have skabt så mange problemer. Det var ikke meningen. Vi er i gang med et socialt eksperiment rundt omkring i hele verden, hvor vi forsøger at forære penge væk ved hjælp af disse bokse. Målet er at finde ud af, hvad folk vil bruge pengene til. Vi er glade for, at mange folk allerede har doneret dem til velgørenhed'.

På sin Instagram skriver Snoopos i øvrigt, at folk skal være opmærksomme den 9. september. Det peger på, at der vil kommen en yderligere afsløring omkring projektet på den dato.

1 af 4 En ung dansker har også fundet en af de mystiske metalbokse med penge i her i Danmark. (Foto: Privatfoto)
2 af 4 Sådan ser den lukkede metalboks ud, når man finder den. Den har et flot logo på forsiden. (Foto: Privatfoto)
3 af 4 Her ses boksen med den ovennævnte tekst. Og på siden af låget står der på engelsk 'Open me' - Åben mig. (Foto: Privatfoto)
4 af 4 En ung dansker har også fundet en af de mystiske metalbokse med penge i her i Danmark. (Foto: Privatfoto)
149 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere