Mystiske pakker fra Amazon vælter ind af døren: - Det er uhyggeligt

Mike og Kelly Gallivan modtager hver uge adskillige pakker fra Amazon, men de har aldrig bestilt noget

Mike og Kelly Gallivan er godt trætte af at modtage leverancer fra Amazon.
Mike og Kelly Gallivan er godt trætte af at modtage leverancer fra Amazon.

For nogen lyder det måske som en drøm, men Mike og Kelly Gallivan fra Massachusetts i USA er godt trætte af den konstante strøm af gratis leveringer fra internet-giganten Amazon.com.

Hver uge modtager ægteparret adskillige pakker - der altid indeholder billige ting som lysende nøgleringe, mobilopladere, USB-porte, selfie-stænger og meget andet godt, fra det tilsyneladende endeløse udbud af gadgets.

- Det var sjovt i starten, men nu er det en belastning. Vi ved ikke hvordan vi skal stoppe dem. Der er aldrig nogen faktura i pakkerne, fortæller Mike og Kelly til Boston Globe.

Det amerikanske ægtepar kontaktede Amazon og herfra var meldingen, at de mange leverancer bliver betalt med gavekort. Ud over det ville Amazon ikke være behjælpelig med information.

Vi vil bare have at det skal stoppe
Den første pakke ankom i oktober sidste år. Siden da har Mike og Kelly modtaget pakke efter pakke, alle fyldt med ting som de finder ubrugelige.

- Det er uhyggeligt. Vi vil bare have at det skal stoppe, siger Mike Gallivan i interviewet med Boston Globe.

Avisen har talt med flere eksperter - heraf to som tidligere har arbejdet for Amazon og de har et godt bud på hvad der foregår.

Ifølge eksperterne er parret tilfældige ofre for et fup-nummer. Amazon rangerer produkter efter anmeldelser fra såkaldt 'verified accounts'. Kunder der har betalt for og fået tilsendt produktet.

En producent der gerne vil have sit produkt højere op på rangstigen, kan derfor have interesse i at lave en falsk konto i en tilfældig persons navn. Ved at betale med gavekort kan vedkommende selv være anonym, men samtidig rose produktet til skyerne og give det topkarakter.

Efter en henvendelse fra Boston Globe har Amazon meddelt, at man nu vil undersøge sagen yderligere. 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen