Mystiske pakker med frø spreder sig i USA

Amerikanske adresser modtager mystiske pakker med frø fra Kina. Nu advarer de amerikanske myndigheder mod at plante og bruge frøene

Rundt om i USA modtager borgere i disse dage mystiske pakker med frø fra Kina, som de ikke har bestilt. Nu advarer de amerikanske myndigheder mod at plante frøene. Foto: WSDA/Reuters
Rundt om i USA modtager borgere i disse dage mystiske pakker med frø fra Kina, som de ikke har bestilt. Nu advarer de amerikanske myndigheder mod at plante frøene. Foto: WSDA/Reuters

Rundt om i USA modtager flere adresser mystiske pakker med frø fra Kina, og nu advarer de amerikanske myndigheder mod at plante frøene, skriver The Guardian.

De mystiske pakker med frø er dukket op i adskillige stater rundt om i USA.

Pakkerne er blevet sendt til adresser, hvor modtagerne ikke ventede en forsendelse af frø.

Derfor er det amerikanske landbrugsministerium sammen med flere føderale agenturer nu gået ind i sagen for at løse mysteriet.

Landbrugsministeriet opfordrer de amerikanske borgere til at anmelde de mistænkelige pakker, og til ikke at plante de modtagne frø.

Lige nu arbejder myndighederne ud fra en tese om, at det er en form for svindel.

Se indholdet fra en af de mystiske pakker herunder. Artiklen fortsætter under billedet

De mystiske pakker har fået landbrugskommissærer fra stater rundt om i USA til at bekymre sig.

- Vi ved ikke, hvad det er, og vi kan ikke risikere nogen som helst skade på vores landbrugsproduktion i USA. Vi har den mest sikre madforsyning i verden, og sådan skal det blive ved med at være, fortalte Ryan Quarles, Landsbrugskommissær i Kentucky, hvor flere af de mystiske pakker med frø er dukket op.

- På nuværende tidspunkt har vi ikke nok informationer til at vide, om det er svindel, en prank, et internet-scam eller landbrugsterrorisme. Ukendte frø kan være invasive og have en uønsket og ødelæggende effekt på vores miljø, fortalte Ryan Quarles.

Meget tyder dog på, at det skulle være en form for internetsvindel.

- Ifølge Better Business Bureau bruger tredjepartssælgere din adresse og Amazons information til at generere et falsk salg med positive anmeldelser til følge, der booster sælgerens og produktets vurdering, forklarede Phil Wilson, direktør for North Carolinas planteindustri.

I staten Florida har de modtaget mere end 630 henvendelser om de mystiske pakker med frø fra Kina.

128 kommentarer
Vis kommentarer