Nååh! Mens vi venter på elefanten - se Danmarks dyrebørn her

I de danske zoologiske haver bliver der født masser af dyrebørn. Se nogle af dem her

Mens vi venter på den lille elefantunge kommer til verden i Københavns Zoo, kan vi lige tage et kig på nogle af de mange andre dyre-unger, der er blevet født i danske zoologiske haver i år.

I Ree Park i Ebeltoft, blev det sorte næsehorn Bashira mor til en lille kalv i foråret. Kalven hedder Mandela og med tiden er det meningen, han skal flytte til Afrika og være et vildt næsehorn.

- Vi bruger rigtigt mange ressourcer på, at kunne sætte dyrene ud i naturen igen. Det sorte næsehorn er truet, fordi krybskytter er ude efter det. Så vi bruger lang til på at sikre, at områderne er sikre, før vi sætter dyrene ud, fortæller Jesper Stagegaard, direktør i Ree Park til Ekstra Bladet.

Lige nu dør der cirka tre næsehorn i døgnet i Afrika, og det vil betyde, at der ikke er flere tilbage i naturen i 2026. ?Det er blandt andet derfor, der bliver avlet dyreunger i de store zoologiske haver. Generne skal bevares, så der er mulighed for at genoprette den natur, som menneskene selv har ødelagt.

Blandt andet går der lige nu en flok vilde bisoner rundt i Polen, der er født i parken i Ebeltoft.

- Det bedste, der kan ske er jo egentlig, at vi gør vores arbejde så godt, at vi bliver arbejdsløse, siger Jesper Stagegaard.

Det er dog langt fra alle dyr, der bliver avlet for at blive sat ud i naturen igen.

Den lille ny elefant
I Københavns Zoo venter de stadig på den lille unge. Hvis det er en hun skal hun højst sandsynligt blive i haven og være en del af den nye flok. Og hvis det bliver en han, skal han sendes videre i det europæiske avlsprogram. På den måde sikrer man, at der ikke er indavl i flokken.

Se videoen med nogle af de dyr, der er blevet født i zoologiske haver i Danmark. Den har virkelig 'nuttet-faktor'.

Ferie - 26. aug. 2015 - kl. 20:00 TV: Pingvin tager fusen på politi i Peru

 

 

11 kommentarer
Vis kommentarer