Nåle-panik fortsætter: Kvinde 'fandt' nål i sine pommes frites fra McDonald's

Kvinden 'fandt' nålen i et Happy Meal og advarede på Facebook mod farlige genstande i mad til børn fra McDonald's - men pludselig tog sagen en helt anden drejning 

Modelbillede. En kvinde fra New Zealand fandt en synål i sin bakke pommes frites, men pludselig tog sagen en helt anden drejning. (foto: Shutterstock)
Modelbillede. En kvinde fra New Zealand fandt en synål i sin bakke pommes frites, men pludselig tog sagen en helt anden drejning. (foto: Shutterstock)

I sidste uge gik en utrolig historie fra Australien verden rundt, fordi man havde fundet nåle i jordbær. En mand blev blandt andet indlagt, fordi han havde spist et af de farlige jordbær. Staten Queensland udlovede en gigantisk dusør, og det fik en ung dreng til at indrømme, at det var ham, der som en slags 'practical joke' havde stukket synålene i jordbærrene.

Se også: Panikken fortsætter efter anholdelse: Nu har vanvittig nåle-'spøg' bredt sig til mango

Den farlige nåle-trend spredte sig hurtigt til andre frugter i Australien, hvor man blandt andet fandt en nål i en mangofrugt i et Coles-supermarked. Og i sidste uge kunne BBC også berette, at der var fundet synåle i et æble og i en banan i Sydney.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her kan man se en nål fundet i et jordbær i Australien. (Foto: Angela Stevenson)
Her kan man se en nål fundet i et jordbær i Australien. (Foto: Angela Stevenson)
 

I går kom der så en helt ny nåle-historie på banen fra nabo-landet New Zealand, hvor kvinden Ash Te Weri fra byen Whanganui havde fundet en synål blandt nogle pommes frites, hun netop havde købt i forbindelse med et Happy Meal fra burger-kæden McDonald's.

Ash Te Weri lagde et opslag ud på Facebook, hvor hun advarede mod farlige genstande i mad til børn fra McDonald's - men pludselig tog sagen en helt anden drejning.

Det skriver flere medier heriblandt New Zealand Herald  og Daily Mail

Ash Te Weri kontaktede også McDonald's for at klage over nålen i sine pommes frites. Burgerkæden tog sagen meget alvorligt, og deres talsmand Simon Kenny oplyser, at McDonald efterfølgende kontaktede politiet i Whanganui. McDonald hjalp også politiet ved at give dem adgang til deres overvågnings-kameraer.

Politiet opsøgte også Ash Te Weri i hendes privathjem, og her opdagede politiet en pakke med 20 nåle. Men i pakken manglede der altså en nål, der ifølge politiet var af samme slags, som den nål, som Ash Te Weri havde fundet i bakken med pommes frites. Politichefen Ross McKay oplyser dog, at der i sagen er tale om en ærlig misforståelse.

- Kvinden gjorde det helt rigtige med henblik på at anmelde episoden, og McDonald' s reagerede også helt korrekt. I denne sag har der dog ikke været nogen onde hensigter, fortæller Ross McKay.

Ash Te Weri har siden opklaringen af sagen fjernet sit opslag fra Facebook.

1 af 2 Her kan man se en nål fundet i et jordbær i Australien. (Foto: Angela Stevenson)
2 af 2 Modelbillede. En kvinde fra New Zealand fandt en synål i sin bakke pommes frites, men pludselig tog sagen en helt anden drejning. (foto: Shutterstock)
22 kommentarer
Vis kommentarer