Når man ser et barn blive revet over, trænger man til en pause

Der er store problemer med arbejdsmiljøet i Falck, og det rammer ambulanceredderne, siger professor

Efter strukturændringer er det nu regionerne, der har vagtcentralerne. POLFOTO: Lasse Kofod
Efter strukturændringer er det nu regionerne, der har vagtcentralerne. POLFOTO: Lasse Kofod

De vigtigste personer til at give danskerne livsnødvendig førstehjælp, risikerer selv at blive syge af deres arbejde bl.a på grund af dårligt arbejdsmiljø.

Hver femte ambulanceredder, og næsten hver femte brandmand er i forvejen i høj risiko for at blive psykisk syge af deres arbejde.

Ifølge en rapport fra Syddansk Universitet, 'Psykiske og somatiske problemer hos mennesker med højrisikojobs', er omkring 20 pct. af ambulanceredderne og 17 pct. af brandfolkene i risiko for at udvikle Posttraumatisk Stresssyndrom.

Ekstra Bladet har talt med en af landets førende eksperter på området, professor Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, der står bag rapporten.

- Der er nogle kæmpe problemer inden for Falck. Og det har der været længe. Der er mange problemer, fordi de kører benhårdt efter profit i Falck, og der er ikke som tidligere råd til, at ambulanceredderne kunne blive skiftet lidt rundt, så de kunne køre kranbil i en periode eller sygetransport i nogle uger eller et par måneder, når de har oplevet noget slemt.

Større ansvar
Han forklarer, at der hviler et langt større ansvar på ambulanceredderne, end førhen.

- De udvikler også ambulanceredderne til det, der hedder paramedicinere. Så det vil sige de får noget ansvar for den præoperationelle behandling ude på vejbanen. De skal jo kunne lægge drops og give folk forskellige bedøvende midler mv., siger Ask Elklit.

Han bakkes op af psykolog Pernille Andrés Blidsøe, der i 2013 har lavet en undersøgelse for Reddernes Udviklingssekretariat i 3F,  der handlede om, hvad ambulanceredderne oplever af psykiske påvirkninger i deres arbejde.

Samlet set har hun talt med omkring 500 reddere - først ved at deltage på vagter og køre rundt med redderne i ambulancen, og dernæst i 2014 ved at tage rundt i landet og holde oplæg for redderne, som beskrevet i lørdagens udgave af Ekstra Bladet.

Undersøgelsen viste, at de store strukturelle forandringer i faget påvirker redderne allermest. Efter strukturændringerne er det nu regionerne, der har vagtcentralerne.

Og det har meget stor betydning for ambulanceredderne, hvilket samarbejde de har med vagtcentralen, der sidder og dirigerer bilerne, viser hendes undersøgelse.

På kanten mellem liv og død
- Det handler om oplevelsen af at have en tryghed i vagtcentralen, fordi man kender hinanden, og man ved at de har ens 'ryg'. Man arbejder jo i et felt på kanten mellem liv og død. Den tryghed har man ikke nødvendigvis med de nye vagtcentraler i regionen, siger Pernille Blidsøe og fortsætter:

- Det skal forstås sådan, at når man har haft en rigtig slem tur, for eksempel at man har set et barn blive revet over, så kunne man førhen melde ind til Falck, at nu har man brug for en pause. Den mulighed mistede ambulanceredderne med de eksterne vagtcentraler i regionen. Fordi  man herfra har behov for et bestemt antal ambulancer på gaden.

Professor Ask Elklit fortæller, at der er voldsomme krav om at ambulanceredderne skal levere resultater hele tiden, der gør, at de menneskelige hensyn, som man tilgodeså tidligere, de bliver skubbet til side.

- Og det betyder, at hvis ambulanceredderne kører ned psykisk, jamen så er der jo pludselig ikke længere plads til dem i Falck. Og så kan det offentlige på den ene eller anden måde tage sig af dem.

- Og der har jeg forstået, at der tidligere har været en kultur, der gjorde, at Falck følte et ansvar for dem gennem lang tid. Ved at give dem skånejobs, og hjælpe dem på forskellig vis.

***

Falck-direktør: Kæmpe problemer kan jeg ikke genkende

Ekstra Bladet har forelagt kritikken fra Ask Elklit og Pernille Blidsøe for chefpsykolog i Falck Healthcare, Anette Gaard.

- Vi har jo sådan et program, vi kører for vores Falck-reddere, hvor de får hjælp, og det er de trænede i at lave. Det vi kalder kollegial førstehjælp, altså psykisk førstehjælp, og lave kollegial debriefing, hvis man for eksempel har været ude i nogle hårde situationer. Det er både ledere og kolleger, der kan det, siger chefpsykologen.

Hun fortæller, at deres træning går ud på at forebygge Posttraumatisk Stresssyndrom.

- For vi ved jo godt, at det er en risiko i arbejdet, når man hele tiden bliver eksponeret for andre folks lidelser, og de voldsomme ting man kan se.

- Når de så bliver debriefet, får I så nogen tilbagemeldinger fra dem om, at de ikke får den her mulighed for at få nogle 'lettere' jobs, når de har oplevet noget slemt?

- Det er ikke noget jeg har hørt, nej. Det er ikke noget, der har været i fokus. Det har mere været, hvordan man så hjælper den enkelte, der har stået over for noget. Fordi det er jo tit noget, der relaterer sig til et eller andet i deres liv. Eller noget, hvor det bare pludselig er blevet for meget, siger chefpsykologen i Falck.

Diana Sørensen, direktør i Emergency Vest (Falck) har også svaret på kritikken.

-  Jeg vil sige, at kæmpe problemer kan jeg ikke genkende. Men det er rigtigt, at vi har ændret vores struktur, så vi i dag har en specialiseret ambulancetjeneste, og en specialiseret autohjælps-funktion. Også i brand-tjenesten, siger Diana Sørensen.

Det gjorde Falck dels på baggrund af et ønske fra deres medarbejdere, men også ud fra et ønske om at specialisere, og yde en højere kvalitet.

- Det vi har oplevet gennem en årrække i ambulancetjenesten er, at kravene til hvad en ambulancebehandler og paramediciner skal kunne, bliver højere og højere. Og for at kunne vedligeholde den kompetence er man nødt til kun at lave det arbejde.

Hun kan ikke genkende kritikken om, at man ikke kan komme over i en lettere funktion, hvis man som redder har været udsat for noget slemt.

- Det vi har rigtig meget fokus på, er selvfølgelig, at hvis vi har nogle medarbejdere, der har brug for at få et særligt vilkår, eller lave noget andet i en periode, så imødekommer vi det, siger Diana Sørensen.

Det kan fx være at køre 'siddende patienttransport', hvor man kører ikke-behandlingskrævende patienter, til og fra sygehuset.

- Vi imødekommer alle de ønsker vi får, hvor redderne kommer og siger, at de godt kunne tænke sig at prøve noget andet.

Diana Sørensen siger, at Falck sammen med medicinalvirksomheden Lundbeck har finansieret et projekt, som blev fremlagt ved en konference sidste år, som handler om lige præcis det med arbejdsmiljøet i ambulancetjenesten og det psykiske arbejdsmiljø.

- Det projekt kører. Og vores fokus i forhold til at give medarbejderne skånevilkår, når de ikke længere kan varetage produktionen i ambulancetjenesten, det efterlever vi i høj grad, og vi har en forpligtelse til at gøre det, siger Diana Sørensen.

***

Sagen kort

Ekstra Bladet sætter i disse dage fokus på folk i højrisikojobs, dvs. politimænd, ambulancereddere, soldater og brandmænd, som får varige psykiske mén i tjenesten. Samtidig sætter vi fokus på dem, der får afslag på arbejdsskade-erstatning i forbindelse med deres psykiske skader.

 

1 af 2 Professor Ask Elklit forklarer, at der hviler et større ansvar på ambulancereddere end førhen. Foto: Jyllandsposten
2 af 2 Efter strukturændringer er det nu regionerne, der har vagtcentralerne. POLFOTO: Lasse Kofod
52 kommentarer
Vis kommentarer