Naboer iført skudsikre veste skiftedes til at skyde på hinanden

Den ene af naboerne er oven i købet en præst

De amerikanske naboer Charles Ferris og Christopher Hicks fra byen Rogers i staten Arkansas i USA gik fuldstændig amok i en kæmpe brandert, hvor de iført skudsikker vest skiftedes til at skyde på hinanden.

Den 50-årige Charles Ferris og hans yngre nabo, 36-årige Christopher Hicks blev anholdt i mandags og varetægtsfængslet i Benton County-fængslet sigtet for grov vold.

Det skriver flere medier heriblandt Northwest Akansas Democrat Gazette , New York Post og Huffington Post

Sagen har skabt stor opmærksomhed, fordi Charles Ferris også er præst i det lille samfund i Arkansas.

(artiklen fortsætter under billedet)

Den 50-årige Charles Ferris er præst i det lille lokalsamfund Rogers. (Foto: Privatfoto)
Den 50-årige Charles Ferris er præst i det lille lokalsamfund Rogers. (Foto: Privatfoto)
 

Ifølge politiets sigtelse drak de to naboer alkohol på Charles Ferris' veranda, da Ferris i kraftigt beruset tilstand bad Christopher Hicks om at skyde ham med en 22 kaliber halvautomatisk riffel, mens han selv var iført en skudsikker vest. Kuglen ramte det øverste venstre hjørne af den skudsikre vest og efterlod et stort rødt mærke på brystet af Ferris, der også har forklaret politiet, at han fik store smerter.

Herefter var det naboen Hicks tur til at iføre sig den skudsikre vest. Ferris var blevet sur på grund af smerten i sit bryst og skød derfor de resterende fem skud i riflen direkte i ryggen på Hicks. Ingen af kuglerne trængte dog igennem den skudsikre vest, men efterlod store mærker på ryggen af Hicks.

Ferris' kone Leslie hørte skuddene fra verandaen og gik ud for at se, hvad der skete. Hun blev derfor vidne til halvdelen af det vanvittige scenarie, der udspillede sig på hendes veranda.

Leslie Ferris overtalte efterfølgende sin ægtemand Charles til at opsøge et nærliggende hospital for den skade, han havde pådraget sig i brystet. Her fik hospitals-myndighederne imidlertid mistanke om, at der var foregået noget mistænkelig og tilkaldte politiet. Kort efter blev både Ferris og Hicks anholdt og sigtet for grov vold mod hinanden.

Begge de to anholde blev dagen efter løsladt mod kaution. Men sagen fortsætter i retten den 13. maj.

Charles Ferris ses her med sin kone Leslie. (Foto: Privatfoto)
Charles Ferris ses her med sin kone Leslie. (Foto: Privatfoto)
 

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere