Naboland truer med militær aktion i Gambia

Landets præsident er tilsyneladende stadig ikke gået af

Foto: AP
Foto: AP

Der er optræk til en væbnet konflikt i det afrikanske land Gambia efter at landets præsident nægter at gå af. Fristen udløb klokken 24.00. Men ingen har hørt fra præsidenten.

Gambias naboland, Senegal, har sendt tropper til grænsen og truer direkte med at rykke ind i landet - der er et populært feriemål - hvis præsident Yahya Jammeh ikke rykker ud af præsidentpaladset og omgående giver magten fra sig.

Senegal har officielt bedt FN om at santionere brug af de nødvendige magtmidler.

Der er også forlydener om, at Nigeria er parat til en militær aktion.

Landet har sendt et krigsskib til kysten ud for Gambia og er angiveligt parat til at sætte fly og tropper ind.

'Idiotisk kamp'
Præsident Yahya Jammeh tabte valget i december til erhvervsmanden Adam Barrow. Men Jammeh vil åbenbart ikke forlade posten alligevel.

Det gambiske militær har oplyst, at det ikke vil blande sig, da der er tale om politisk konflikt.

- Jeg vil ikke involvere mine soldater i en idiotisk kamp. Jeg elsker mine mænd, lyder det fra forsvarsvchefen.

Foto: AP
Foto: AP
 

Tusindvis af udenlandske turister er blevet evakueret fra Gambia. Thomas Cook har hentet omkring et tusinde britiske turister hjem.

Kommunikationschef Torben Andersen, Spies, oplyste onsdag til Ekstra Bladet at selskabet har tyve gæster i Gambia og at det er planen, at de kommer hjem som planlagt.

Hvis situationen ændrer sig drastigt vil de dog få en SMS besked fra Spies.

Fraråder rejser til landet
Det danske udenrigsministerium fraråder danskere at rejse til Gambia. Og Spies sender heller ikke flere gæster derned.

Gambia var tidligere et stort chartermål for Spies.

Ifølge diplomatiske kilder kan Barrow blive taget i ed som præsident et hvilket som helst sted, så længe indsættelsen finder sted på gambisk jord eller på en af Gambias ambassader.

Militæret i Gambia oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at det ikke kommer til at blande sig, hvis Ecowas-styrken rykker ind i landet, fordi det drejer sig om en politisk uenighed.

 

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere