Nægtede at 'barbere' testiklerne på transperson

Den kendte trans-aktivist Jessica Yaniv har klaget over adskillige brazilian voks-behandlere i den canadiske by Vancouver, fordi de nægtede at give Yaniv en brazilian wax-behandling

Jessica Yaniv beskriver sig selv som en transaktivist, der kæmper for LGBT-rettigheder.(Foto: Privatfoto)
Jessica Yaniv beskriver sig selv som en transaktivist, der kæmper for LGBT-rettigheder.(Foto: Privatfoto)

Et tribunal for menneskerettigheder er netop nu i den canadiske storby Vancouver i gang med en usædvanlig høring, fordi den kendte trans-aktivist Jessica Yaniv har klaget over, at adskillige brazilian wax-specialister har nægtet at give hende en voksbehandling på grund af hendes mandlige kønsorganer.

Det betragtede trans-aktivisten Jessica Yaniv som regulær diskriminering.

Det skriver flere medier heriblandt National Post, The Post Millennial , The Telegram og The Washington Examiner

I forbindelse med høringen fløj skældsordene løst i luften. På et tidspunkt sammenlignede Jessica Yaniv den brasilianske voksbehandler Marcia Da Silva med en ny nazist, fordi hun havde nægtet at give hende en behandling. Maria Da Silvas advokat, Jay Cameron, beskyldte imidlertid trans-aktivisten for at fremføre halve sandheder.

Et væsentligt spørgsmål var dog centrum for den daglange høring: Kan en forretningsdrivende nægte at servicere en person på basis af kønsidentitet?

Jessica Yaniv fremførte under høringen, at hun havde ret til at modtage en annonceret voksbehandling. Hun mente også, at det ville skabe en farlig præcedens, hvis tribunalets afgørelse ikke ville give hende ret.

- Man kan ikke bestemme, hvem ens kunder er, forklarede hun.

Voksbehandleren Marcia Da Silva forklarede imidlertid, at hun på ingen måde følte sig tilpas ved at udføre en brazilian wax-behandling på en person med mandlige kønsorganer. Hun understregede også, at hun ikke var uddannet til at gøre det.

Marcia Da Silvas advokat, Jay Cameron, understregede endvidere, at en dom imod hans klient ville være ensbetydende med, at man anerkender, at folk kan bestille 'intime behandlinger' mod en behandlers egen vilje.

Høringen fortsætter og vil først være afsluttet i løbet af et par uger.

.

Jessica Yaniv laver her en selfie med to canadiske politifolk. (Foto: Privatfoto)
Jessica Yaniv laver her en selfie med to canadiske politifolk. (Foto: Privatfoto)

1 af 2 Jessica Yaniv laver her en selfie med to canadiske politifolk. (Foto: Privatfoto)
2 af 2 Jessica Yaniv beskriver sig selv som en transaktivist, der kæmper for LGBT-rettigheder.(Foto: Privatfoto)
192 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere