Nægtet adgang til USA: Disse børn er for 'farlige'

Først blev Katrine og Mohammed nægtet indrejse i USA, og nu er også deres tre små børn blevet afvist. Derfor må familien aflyse turen til USA

Katrine Petersen, hendes mand Mohammad og parrets tre børn Jakob, Anders og Jonas vil gerne til USA og besøge familien. Det ser desværre sort ud. (Video: Philip Davali)

Kig godt på disse tre drenge. De er angiveligt for 'farlige' til at komme ind USA.

Katrine Petersen, hendes mand og parrets tre børn havde med glæde og spænding i maven bestilt flybilletter til USA. Men så let skulle det ikke gå.

Først blev de to forældres ESTA (VISA ansøgning til USA, red. ) afvist uden begrundelse. Det på trods af, at de begge er danske statsborgere, med gode jobs og ingen pletter på straffeattesten.

Og nu har deres tvillinger Jakob og Jonas på seks, samt deres et-årige søn Anders også fået afvist deres ESTA-ansøgning, selv om den i første omgang blev godkendt.

- I går aftes får vi en mail om, at der er sket ændringer i vores ESTA-status. Derfor går vi ind og kigger. Her ser vi først, at vores to ældste sønner har fået afvist deres ansøgning. Herefter får vi en ny mail om, at vores søn på et år også er blevet afvist, siger Katrine Petersen til Ekstra Bladet.

Justitsminister, Søren Pind, vil ikke hjælpe de magtesløse danskere, der er blevet nægtet indrejse til USA. (Foto: Philip Davali) Samfund - 23. mar. 2016 - kl. 20:56 Flere danskere afvist indrejse til USA: Pind vil ikke hjælpe

Helt grotesk
Både Katrine Pedersen Hendes mand Mohammad Hamdallah søgte om visum via ambassaden og venter stadig på en endelig afgørelse. En ventetid, der kan tage op til 60 dage.

Men hvis han nu får visum inden afrejsen, så kan det være ligegyldigt. For drengene kan ikke komme med.

- Vi er begge to danske statsborgere, har rene straffeattester og lever op til samtlige krav. Jeg ved ikke, hvad det ligner. Det er så grotesk altså, siger en frustreret Katrine Petersen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Katrine Petersen, hendes mand Mohammad og parrets tre børn Jakob, Anders og Jonas vil gerne til USA og besøge familien. Det ser desværre sort ud. (Foto: Philip Davali) Samfund - 23. mar. 2016 - kl. 19:19 Familie nægtet adgang til USA: Smid billetterne i skraldespanden

Den nye afvisning af børnene kommer som en stor overraskelse for Katrine Petersen, men de har ikke fået nogen begrundelse for, hvorfor de pludselig også er blevet afvist.

- Det er jo ikke helt gratis at søge visum på den amerikanske ambassade. Mohammad og jeg har indtil videre betalt lige knap 2300 kroner, hvis vi alle fem skal have det, så bliver det pludselig en ekstra udgift på 5500 kroner. Så ville vi jo aldrig have taget til USA., siger Katrine Petersen.

Alt aflyst
Familien har nu taget konsekvensen og aflyst deres tur. De kan ikke få pengene tilbage for billetter og hotel, men får refunderet afgifter og skatte.

Se også: Afvist indrejse i USA uden grund: De krænker mig!

Den 37-årige kvinde understreger, at hun har været i USA på ferie flere gange. Samtidig har hendes afviste mand boet i USA, så både faster og farmor er amerikanske statsborgere.

- Han har boet i USA i et år, hans mor og søster er amerikanske statsborgere, og han er jo lige blevet tjekket fuldstændig igennem af PET i forbindelse med, at han fik dansk statsborgerskab i 2015, så jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad det er der gør, at vi ikke kan få indrejse tilladelse, siger Katrine Petersen.

Se også: Nægtet adgang til USA uden grund: Nu kommer hun alligevel ind

Ekstra Bladet har flere gange forsøgt at komme i kontakt med den amerikanske ambassade i Danmark for at få svar på, hvorfor danskernes ESTA-ansøgninger bliver afvist, men uden held.

Se også: Nægtet adgang til familieferie i USA: Hængt ud som serieforbryder

Se også: Skipper forlanger svar fra Pind: Hvorfor må Pernille ikke rejse ind i USA?

Se også: Hele familien skal til USA: Pernille afvist uden begrundelse

285 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere