Næsten 3000 flere omikrontilfælde det seneste døgn

Tal fra Statens Serum Institut viser, at der er fundet 50 procent flere omikrontilfælde det seneste døgn

Henrik Ullum fortæller om udviklingen i Omikron i Danmark.
Følg Samfund

Antallet af omikrontilfælde i Danmark stiger med 2962 til i alt 9009 tilfælde.

Det oplyser Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut, på en pressebriefing torsdag aften.

Onsdag var der konstateret 6047 tilfælde. Dermed er antallet af kendte omikrontilfælde steget med 50 procent det seneste døgn.

Samtidig fortsætter tendensen, hvor antallet af omikrontilfælde fordobles hvert andet døgn.

- Omikron er med til at drive epidemien op. Det er det, der gør, at epidemien bliver ved med at vokse, siger Henrik Ullum.

Han fremhæver to grupper i befolkningen, der særligt driver væksten i antallet af smittede.

WHO advarer mod at tage let på omikron - vacciner alene er ikke nok

Der er først og fremmest højere smitteforekomst blandt borgerne i hovedstadsområdet end i resten af landet. Og så er smitten mere udbredt blandt unge i 20'erne end i andre aldersgrupper.

Derudover er der identificeret en række såkaldte superspredningsbegivenheder, hvor en del har forbindelse til nattelivet.

Derfor peger Henrik Ullum også på, at det er her, man kunne sætte ind, hvis man skal bremse smitteudviklingen.

- Det er regeringen og epidemiudvalget, der i sidste ende bestemmer, hvad der skal ske.

- Men det er klart, at vi som eksperter er bekymrede og peger på, at der er brug for yderligere tiltag for at sænke smitten, siger Henrik Ullum.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?