Annonce:
Annonce:

Næsten alle uledsagede flygtningebørn er drenge

Det er udtryk for kynisme, når forældre sender deres teenagedrenge alene til Europa, mener Naser Khader

Annonce:
Følg Samfund

Ni ud af ti af de flygtningebørn, der kommer til Danmark uden deres forældre, er drenge.

Danmark har det seneste år modtaget et rekordstort antal uledsagede flygtningebørn, og tal fra Udlændingestyrelsen viser, at der kun er 179 piger blandt de 1700 uledsagede flygtningebørn, som kom til landet de første 11 måneder af 2015.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

I Sverige er tendensen den samme. Pigerne udgør kun otte procent af de godt 35.000 uledsagede børn, som Sverige modtog sidste år, viser tal fra det svenske Migrationsverket.

I Danmark kommer to tredjedele af de uledsagede børn fra Syrien og Afghanistan, mens to tredjedele af de uledsagede børn i Sverige er rejst fra Afghanistan.

Annonce:

Ifølge generalsekretær Steen M. Andersen fra FN's børneorganisation, Unicef, hænger de mange drengeflygtninge sammen med, at piger af kulturelle årsager ikke bliver sendt alene på flugt, og at drengene risikerer at blive hvervet af militser og hære i blandt andet Syrien og Afghanistan.

- Drengene flygter, fordi de kan. De kommer fra en kultur, hvor man ikke sender kvinder ud på rejser alene. De bliver ofte sendt som spydspids i håbet om, at hele familien senere kan komme, siger Steen M. Andersen til Kristeligt Dagblad.

Liza Schuster, der er sociolog og migrationsforsker ved City University i London, har et indgående kendskab til Afghanistan, hvor de fleste uledsagede børn i Skandinavien kommer fra.

- Familierne ville være rædselsslagne for at sende en pige alene af sted med en mandlig menneskesmugler af frygt for, hvad der kunne ske, skriver den britiske sociolog i en mail til avisen.

De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, ser det som et udtryk for omsorgssvigt og kynisme, når forældre fra Syrien og Afghanistan sender deres teenagedrenge alene til Europa.

Annonce:

- Hvis man flygter, må man flygte sammen med sine børn. Vi skal behandle de uledsagede børn ordentligt, men samtidig skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe fænomenet, siger Naser Khader.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Der er ingen grænser for TV 2’s mangel på tillid til egne seeres åndsevner
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: