Næsten alt åbner i Danmark - imens breder panikken sig nordpå

Stort set alle restriktioner i Danmark er nu ophævet, og senest er nattelivet åbnet igen natten til onsdag. Imens er der panik i Norge, hvor Oslo oplever et rekordhøjt antal smittede

Norges statsminister, Erna Solberg, rejser rundt i Norge i forbindelse med valgkampen for det forestående valg. Imens er landet ramt af rekordhøje smittetal. Foto: Javad Parsa/NTB/Ritzau Scanpix
Norges statsminister, Erna Solberg, rejser rundt i Norge i forbindelse med valgkampen for det forestående valg. Imens er landet ramt af rekordhøje smittetal. Foto: Javad Parsa/NTB/Ritzau Scanpix

Aldrig før har der været så mange registrerede smittede i Oslo.

677 nye smittede det seneste døgn er ny rekord i den norske hovedstad, mens der i alt blev registreret 1796 nye smittede i Norge. Og det skaber bekymring.

Ifølge norske Dagbladet er der tale om dystre udsigter i Norge, og assisterende direktør Espen Nakstad i det norske Helsedirektoratet frygter, at antallet af smittede vil stige markant.

- Det store spørgsmål er, hvor mange alvorlige sygdomstilfælde vi får, når smitten stiger som nu. Jeg tror, at vi får et trecifret antal indlæggelser om ikke så længe. Mere end 100 indlagte på samme tid, siger Espen Nakstad til det norske nyhedsbureau NTB.

Efterfølgende har der også været tale om, at Oslo må lukke ned igen, men der er vi ikke endnu, forsikrer byrådsmedlem Raymond Johansen over for NRK.

Han fortæller, at det endnu ikke er aktuelt at tale om nedluning. I stedet er det vigtigt, at endnu flere bliver vaccineret, oplyser han.

Det er især smitten blandt de 10-19-årige, der er eksploderet, efter børn og unge er begyndt i skole igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Valgkampen kører for fulde gardiner i Norge, men under overfladen lurer en anden problemstilling. Foto: Javad Parsa/Ritzau Scanpix
Valgkampen kører for fulde gardiner i Norge, men under overfladen lurer en anden problemstilling. Foto: Javad Parsa/Ritzau Scanpix
 

Danmark åbner
Corona-problemerne i Norge står i slående kontrast til udviklingen i Danmark. Natten til onsdag åbnede nattelivet igen, ligesom det er helt slut med alle corona-restriktioner i Danmark fra 10. september.

Fra samme dato vil coronavirus heller ikke blive betragtet som en samfundkritisk sygdom.

Næsten alt åbner i Danmark - imens breder panikken sig nordpå

Sundhedsminister Magnus Heunicke forklarer baggrunden for beslutningen her.

Bortfaldne restriktioner 1. september

Natteliv:

- Natklubber mv. åbnes med krav om coronapas

Mundbind og visir:

- Ophæves helt i den kollektive trafik mv.

Krav om coronapas ophæves ved følgende steder: 

- Serveringssteder mv.

- Fitness

- Udendørs, stående arrangementer (for eksempel festivaler)

- Sommerlejre, spejderlejre, stævner mv.

- Indendørs arrangementer med siddende publikum

- Legelande, badelande mv.

- Liberale serviceerhverv med tæt fysisk kontakt

Åbningstider på serveringssteder:

- Restriktioner for åbningstider og adgangen til udskænkning og salg af alkohol (inkl. i detailhandlen) ophæves