Naiv præst i farlig leg med slange: Det går helt galt

En prædiken med en slange tog en noget uventet (eller måske helt forventelig) drejning i USA

Prædikant leger med giftslange - og bliver bidt.

Der er en del meninger om, hvad Gud og Jesus kan, og hvad de ikke kan.

En amerikansk prædikant ved navn Cody Coots fra Middelsboro, Kentucky er overbevist om, at de to hellige skikkelser vil beskytte ham mod at blive bidt af en klapperslange.

- Jeg synes ikke, det er skørt. Det er et tegn fra gud, siger han.

Pastoren er endda så sikker i sin sag, at han lader sig filme af Barcroft TV i hans vilde prædiken med den farlige slange.

- Hvis man ikke er opvokset med det her, vil man tænke, at de her mennesker er skøre, uddyber han i indslaget og hentyder til Full Gospel Tabernacle in Jesus’ Name church, som han er pastor ved.

Inden, han blev bidt, var Cody Coots i fuld firspring. Foto: Screenshot
Inden, han blev bidt, var Cody Coots i fuld firspring. Foto: Screenshot

Men noget går helt galt, da han på scenen pludselig bliver bidt af den tydeligt arrige og stressede slange.

- Gud er en healer, AMEN!, brøler han umiddelbart efter, han er blevet bidt.

Cody Coots fortsætter sin vanvids-prædiken, men til sidst må han give op og bliver båret ud af kirken.

- Tag det her af, siger han og peger på sit slips, mens han kæmper for at få vejret.

- Sluk kameraerne, afslutter han.

Efter at han ankom til hospitalet, kunne lægerne konkludere, at slangen var millimeter fra at slå ham ihjel, da den var tæt at ramme en af præstens store blodårer omkring øret.  

Med til historien skal det siges, at Cody Coots far, der også legede farlige lege med slanger under sine prædiker, døde, da han blev bidt af en slange for fire år siden under en ceremoni.

100 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere