Narrede vennernes koner til sex med beskidt trick: Her er alle de heftige anklager

I en ny bog vælter det med beskyldninger rettet mod Donald Trump om alt fra sex til total kaos. Men ifølge en ekspert skal det tages med forbehold

Bogen er stadig ikke udkommet, men alligevel har den fået masser omtale i hele verden.

'Fire and Fury: Inside the Trump White House', der udkommer i næste uge, er skrevet af journalisten Michael Wolf, der har talt med tidligere medarbejdere og folk tæt på præsidenten.

Men allerede nu er adskillige historier fra bogen blevet lækket til pressen, og de indeholder en række heftige anklager mod den amerikanske præsident.

Blandt andet skriver flere medier, heriblandt Raw Story, hvordan det står beskrevet i bogen, at Donald Trump på snedig vis brugte et beskidt trick til at lokke vennernes kone med i seng.

Ifølge bogen bad han sin sekretær i Trump Tower om at kalde sine venner ind på kontoret, mens han havde deres koner med på medhør.

Og så startede showet angiveligt.

'Trump plejede at sige, at en af de ting, der gør livet værd at leve, er at lokke vennernes koner med i seng. Trump startede med at stille spørgsmål, som eksempelvis 'har du stadig sex med din kone?', 'hvor tit har I sex?' og 'du må da have haft et bedre knald end din kone?' står det beskrevet i bogen.

Men så tog samtalen pludselig en drejning:

'Jeg har nogle piger, der bliver fløjet ind fra Los Angeles klokken 15, og vi kan sagtens gå op og have lidt sjov' står der i bogen.

Og når vennerne sagde ja, så ville Trump gå efter deres sårede koner, der havde hørt det hele på medhør.

- Falske beskyldninger
Det skal dog understreges, at der udelukkende er tale om anklager mod præsidenten, som Det Hvide Hus på det kraftigste har taget afstand til.

Trumps talskvinde, Sarah Huckabee Sanders, fortalte onsdag på et pressemøde, at der er tale om 'falske beskyldninger' mod præsidenten, hans familie og regeringen.

Ekstra Bladet har i forbindelse med bogens modtagelse talt med USA-ekspert Anders Agner, der vurderer, at bogen skal tages med forbehold.

- Det er selvfølgelig en meget opsigtsvækkende bog, som indtil videre har rummet en del nyhedsstof med gule bjælker i USA. Den giver nogle indblik i krigen mellem Trump og Bannon, overraskelsen over valgsejren og nogle indtryk af hverdagen i Det Hvide Hus.

- Det hele skal naturligvis tages med en del forbehold og nuancer. Når sådan en bog bliver udgivet, så har forfatteren ligesom alle andre selvfølgelig noget dokumentation og kilder til at bakke sine påstande op, men det er nødvendigvis ikke ensbetydende med, at alt der står i bogen er 100 procent sandt, siger Anders Agner til Ekstra Bladet.

Washington Post og flere andre medier har også set en kopi af bogen. Du kan se de vildeste anklager mod præsidenten herunder:

Konflikten med Bannon
Før var de venner. Nu er de fjender.

I bogen fortæller Steve Bannon, at et møde i Trump Tower i løbet af præsidentvalgkampen mellem en russisk advokat, Donald Trump Jr., og svigersønnen Jared Kushner var både ”højforræderisk” og ”upatriotisk”.

Og den kommentar har allerede skabt ballade. Donald Trump reagerede prompte og sendte følgende klagesang i retning mod sin tidligere særlige rådgiver og chefstrateg.

Artiklen fortsætter under billedet

Steve Bannon sammen med Jard Kushner tilbage i juni 2017 (Foto: AP)
Steve Bannon sammen med Jard Kushner tilbage i juni 2017 (Foto: AP)
 

- Steve Bannon har ingenting at gøre med mig eller mit præsidentskab. Da han blev fyret, mistede han ikke bare sit job, han gik fra forstanden, lyder det i en erklæring fra Trump. Steve repræsenterer ikke min base. Han er kun i det for sin egen skyld, lyder det vredt fra præsidenten.

Derudover har Trump også sat sine advokater på sagen, og de har nu sendt et brev til Steve Bannon, hvor der trues med et sagsanlæg.

Ifølge Anders Agner er ordkrigen mellem Donald Trump og Steve Bannon noget af det mest interessante i bogen.

- Det udstiller for det første en splittelse mellem Donald Trump og hans tidligere folk. Tidligere har det været en relativt afdæmpet afsked mellem Steve Bannon og Donald Trump uden det store rabalder, men nu er de definitivt røget i totterne på hinanden. Den verbale nævekamp er i fuld gang, og det er næppe det sidste, vi har hørt til dem i denne sag, siger Anders Agner til Ekstra Bladet.

Frygt for forgiftning
I bogen bliver det også beskrevet, at Donald Trump i årevis har været bange for at blive forgiftet. Blandt andet derfor foretrækker han mad fra McDonalds.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP

'Trump lavede nye regler for hushjælpen. Ingen måtte røre hans ting - specielt ikke hans tandbørste. Han havde i lang tid haft en frygt for at blive forgiftet. Det er en af grundene til, at han godt kan lide McDonalds - ingen ved, at han kommer, og maden er forberedt sikkert på forhånd,' står der blandt andet i bogen.

Ivankas ønske
Det er ingen hemmelighed, at Donald Trump har stor tiltro til sin datter. Ivanka Trump er allerede ansat som rådgiver for Donald Trump, og har flere gange ageret som sin fars højre hånd.

Men ifølge bogen har den 36-årige tidligere model ambitioner om mere.

Artiklen fortsætter under billedet

Ivanka sammen med sin far under valgkampen i 2016 (Foto: AP)
Ivanka sammen med sin far under valgkampen i 2016 (Foto: AP)

I bogen fremgår det, at Ivanka og Jared Kushner (Ivankas mand red.) allerede har aftalt, at hun vil være den første, der får chancen for at blive præsident, hvis der åbner sig en mulighed for super-parret. Ivanka turnerede allerede under valgkampen med, at hun skal være den første kvindelige præsident. Ikke Hillary Clinton

Trump forudså nederlag
Den amerikanske præsident virker ikke som en mand, der mangler selvtillid.

Men ifølge 'Fire and Fury: Inside the Trump White House' mente Donald Trump selv, at han havde en dårlig valgkampagne, og han var sikker på, at han ville tabe.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

Derudover har han efter sigende udtalt følgende om sine og Hillary Clintons folk i forbindelse med valget, ligesom det bliver beskrevet i New York Magazine, at Donald Trump slet ikke havde lyst til at være præsident .

- Vi har de værste, og hun har de bedste, har præsidenten angiveligt sagt i forbindelse med valgkampen.

Valget endte som bekendt med, at Donald Trump snuppede sejren for næsen af Hillary Clinton. Det kom som et chok for mange, og tilsyneladende også for Donald Trump.

- Bogen giver jo også et indtryk af, at Donald Trump og folkene omkring ham vitterligt var meget overraskede over, at de vandt valget, siger Anders Agner til Ekstra Bladet.

Hver sit soveværelse
Ifølge bogens forfatter så holdt Trump sig mest på sit soveværelse de første dage, efter han var flyttet ind i Det Hvide Hus.

'Hvis han ikke spiste middag med Steve Bannon (tidligere kampagneleder red.) klokken 18.30, så var han i sin seng med en cheeseburger. Her kiggede han på tre tv-skærme og lavede telefonopkald. Hans telefon var hans eneste kontakt til omverden, står der i bogen.

Det er desuden kommet frem, at Donald Trump og hustruen Melania er det første ægtepar siden Kennedy-parret, der har hvert sit soveværelse.

Foto: AP
Foto: AP

390 kommentarer
Vis kommentarer