NASA: Sådan fandt vi frem til sensationel Mars-afsløring

NASA er nu sikre på, at der findes vand på Den Røde Planet

Her fortæller NASA om deres opdagelser

NASA har netop løftet sløret for en stor afsløring.

Mandag 17.30 holdt NASA et pressemøde, hvor de afslørede, at de har påvist, at der er flydende saltvand på marts.

- Mars er ikke den tørre planet, som vi troede den var. I dag kan vi fortælle, at der ved visse omstændigheder findes flydende vand på Mars, indledte NASA's Jim Green, chef fra planetary science, pressemødet med.

Kort efter stillede han om til Lejundra Ojha, der udviklede det computerprogram, der i 2011 for første gang opdagede de mørke striber, der nu har ført til, at man har påvist, at der kan findes flydende saltvand.

Er der liv på Mars?
Luju Ojha forklarede, at NASA-forskerne har undersøgt de mørke RSL-striber med et spektrografisk kamera, som kan fortælle, hvad noget af sammensat af. Og her fandt de frem til, at der var vand i dem.

Forskerne fandt i 2011 en række mørke striber på skråninger, der indikerede, at der var vand. Men først nu har de beviserne for, at flydende vand forekommer på Mars.

Efter en redegørelse, der tog lidt mere end et kvarter, fik de fremmødte journalister mulighed for at stille spørgsmål, og her ville en journalist fra CBS News gerne vide, om hvad afsløringen betyder for muligheden for, at der er liv på marts.

- Alle de steder vi indtil har fundet vand på jorden, er der også liv. Derfor er denne afsløring utrolig vigtig, for alt liv vi kender til har brug for flydende vand. Vi ved at betingelserne for liv har eksisteret på Mars. Men vi ved ikke, om der har været liv eller er liv på Mars. Men Mars har de ressourcer vi behøver for at kunne understøtte liv, sagde folkene fra NASA.

Muligt at bo på Mars
NASA vil i de kommende år opsende sonder, der skal bore i Mars overflade for at finde liv og vand. At der er vand på Mars giver også en mulighed for, at der også kan findes liv.

- Vi sender mennesker til Mars inden for den nærmeste fremtid. Derfor er det altafgørende, at vi nu ved, at det er muligt at bo på Mars. Mars har ressourcer, som er meget brugbare for fremtidige missioner, sagde forskerne.

134 kommentarer
Vis kommentarer