Naser Khader om Nybroe-sag: Halv-religiøse gangstere bag kidnapning

Det tidligere folketingsmedlem tvivler på, at det var Islamisk Stat, der stod bag kidnapningen af den danske journalist Jeppe Nybroe

Naser Khader(Foto: Niels Hougaard)
Naser Khader(Foto: Niels Hougaard)

Det tidligere folketingsmedlem Naser Khader blander sig nu i debatten om rigtigheden af påstandene i Jeppe Nybroes bog 'Kidnappet - I islamisternes fangehul'.

sin Facebook-side skriver Khader, at Nybroes gidseltagere formentlig ikke er andet en halv religiøse gangstere:

'DOG tvivler jeg på, at Islamisk Stat eller al-Nusra stod bag kidnappningen. I så fald ville kidnapningen have været meget længere, og kidnapperne ville have været meget mere brutale med en helt anderledes opførsel og adfærd. Tror mere det var halv-religiøse gangstere, som var ude efter hurtige penge. Men det kan Jeppe ikke vide', skriver Khader i opslaget.

Artiklen fortsætter under billeder

Adam Holm stiller blandt andet spørgsmålstegn ved, at Jeppe Nybroe er iført ur på 'proof-of-life' billedet, der pryder forsiden af hans nye bog. (Foto: Peoples Press)
Adam Holm stiller blandt andet spørgsmålstegn ved, at Jeppe Nybroe er iført ur på 'proof-of-life' billedet, der pryder forsiden af hans nye bog. (Foto: Peoples Press)

Siden DR-værten Adam Holm i Weekendavisen betvivlede centrale påstande i bogen, har interessen været enorm for den nyligt udkomne bog.

Naser Khader mener, at DR-værtens anmeldelse er både grundig og seriøs, og at Adam Holm 'stiller meget relevante spørgsmål bl.a. om fotoet - godt iagttaget'.

I går meldte endnu en kritiker sig så af bogen.

I et interview med Fagbladet Journalisten stod Nybroes medfange palæstinenseren Rami Aysha frem og påstod blandt andet at det var Nybroe selv der foreslog at få taget 'proof-of-life' billedet der pryder bogens forside imodsætning til Jeppe Nybroes egen forklaring om, at han blev tvunget til at tage billedet.

Naser Khader giver dog ikke meget for Nybroes medfanger:

'Jeg har reserachet lidt på Rami Aysha, og mener ikke han er et troværdigt vidne. Han siger noget forskelligt til forskellige medier, og har sin egen dagsorden,' skriver Khader på sin Facebook.

I opslaget roser han i øvrigt bogen.

Sådan sagde Jeppe Nybroe til Ekstra Bladet efter sin hjemkomst i marts.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere