Naser Khaders ekskone bisat: Om lidt bli'r her stille

Christianshavner-klassikeren fra Kim Larsen var i brug, da Naser Khader og datteren Sofia tog afsked med Sofias mor i Frelser Kirken

Hele kirkepladsen foran Vor Frelser Kirke var fyldt med mennesker, der ville sige et sidste farvel til Birgitte Juhl Fedders. I sin tale fortalte Naser Khader, at hans ekskone levede et liv med højt til loftet og med plads til at omfavne andre. Det sås på fremmødet af både unge og ældre. Også familierne var stærk repræsenteret – både fra syrisk og dansk side. Foto: Anthon Unger

Uretfærdigt og ubærligt. Det var et ord, der gik igen, da en godt fyldt Frelser Kirke på Christianshavn tog afsked med Birgitte Juhl Fedders, Naser Khaders ekskone og mor til deres fælles datter, Sofia Bella.

I sin tale til datteren ved bisættelsen kom Khader kort ind på Birgittes pludselige død nytårsmorgen, hvor den 17-årige Sofia fandt sin mor tilsyneladende fredfyldt sovende – men hvor det viste sig, at hendes mor i stedet var sovet ind i døden. Helt uforklarligt – også for lægerne.

Sønderknuste Sofia var omgivet af kærlig familie og en omsorgsfuld far. Foto: Anthon Unger
Sønderknuste Sofia var omgivet af kærlig familie og en omsorgsfuld far. Foto: Anthon Unger
 
– Mange holdt af din mor, Sofia – selv himlen græder i dag. Men jeg vil passe på dig – vi vil passe på dig, din bror Hannibal, hans mor Bente, dine onkler, tanter og bedstemor. Men jeg kan ikke tage din smerte, selv om jeg ville ønske, at jeg kunne, sagde en meget berørt Naser Khader.

Præst fra Paris
Det var ikke den vanlige præst fra Vor Frelser Kirke, der forrettede bisættelsen. Præsten var Selma Ravn, præst ved den danske kirke i Paris. Hun har konfirmeret Sofia og var kun i København for at bistå ved afskeden for Birgitte.

– Birgittes død var uventet og ubarmhjertig. Hun var ikke færdig med livet. Og I var ikke færdig med hende, konstaterede præsten og tilføjede, at livet er skrøbeligt og uforudsigeligt.

Naser Khaders gamle radikale ven, Morten Helweg og hans lige så gode ven, venstremanden Søren Gade kom begge for at støtte Khader og familien i den svære stund. – Det er ikke nemt pludselig at blive alenefar til en teenager. Fot ti år siden døde min kone, og mine piger var dengang 16 og 18 år – altså på samme alder som Nasers datter. Det er ikke let. Det er svært, når man i en ung alder mister sin far, men det er helt forfærdeligt, når så unge piger mister deres mor. Naser og Sofia kommer til at leve et andet liv nu, sagde Søren gade. Foto: Anthon Unger.

Præsten slog også fast, at Sofia har mistet sit sikre, positive og støttende holdepunkt, men at hun ikke tror på, at tiden vil mindske den sorg, som den 17-årige nu føler.

– I stedet mener jeg, at sorgen vil finde sin plads i hverdagen, og vil være med til at gøre os til de mennesker vi er, sagde hun og tilføjede: 

– Bedst som vi tror, at alt går godt, væltes vi omkuld. Døden er grådig. Den har ikke tanke for det barn, som har brug for sin mor.

Tårerne løb
Det smukke kirkerum, som dannede rammen om bisættelsen, lod sig fylde med smuk sang fra Henrik Launbjerg, inden Naser Khader holdt tale for sin sønderknuste teenagedatter.

Sognepræsten Kathrine Lilleøre var tydeligt rystet over Naser Khaders og især datterens tab. – Det er helt forfærdeligt for Sofia, sagde hun. Foto. Anthon Unger
Sognepræsten Kathrine Lilleøre var tydeligt rystet over Naser Khaders og især datterens tab. – Det er helt forfærdeligt for Sofia, sagde hun. Foto. Anthon Unger
 
En fin udgave af ’Jeg vil lade lyset brænde’ fik tårerne frem i øjnene på mange – også på den store flok af fremmødte veninder og venner, som var der for at støtte Sofia. Men tårerne fik først frit løb, da Launbjerg senere helt uden musikledsagelse sang ’Om lidt bli'r her stille’.

Og stilhed var der også, da en stærkt berørt Khader tog afsked med den ekskone, som han senest havde fejret jul med. I talen til datteren slog han fast, at hun havde været sin mors et og alt.

Blandt de fremmødte fra den politiske verden var konservative Mette Abildgaard, som viste sin respekt over for sin tidligere kollega i tinget og hans datter. Foto: Anthon Unger
Blandt de fremmødte fra den politiske verden var konservative Mette Abildgaard, som viste sin respekt over for sin tidligere kollega i tinget og hans datter. Foto: Anthon Unger
 
– Hun har altid været der for dig. Og da du blev overfaldet, satte hun alt til side for at støtte dig, sagde han.

Herefter mindedes han, hvordan Birgitte havde været, da de mødte hinanden i indvandrerrådgivningen, hvor Khader kom som tolk – og hvordan det var gået til, at de var havnet i biografen for at se ’Bodyguard’.

Konservative Rasmus Jarlov var også en af de borgerlige politikere, der valgte at møde frem til Birgitte Juhl Fedders begravelse for at støtte Naser Khader og Sofia. Foto: Anthon Unger
Konservative Rasmus Jarlov var også en af de borgerlige politikere, der valgte at møde frem til Birgitte Juhl Fedders begravelse for at støtte Naser Khader og Sofia. Foto: Anthon Unger
 
Op til stjernerne
– Din mor var et ordentligt menneske – og et ordensmenneske. Mens vi boede sammen, drillede jeg hende nogle gange med, at hun smed aviserne ud i datorækkefølge, sagde han med et lille smil og tilføjede med en klump i halsen:

– Det er uretfærdigt, at du skal undvære din mor. I var noget helt særligt sammen, og du elskede hende helt op til stjernerne.

Birgitte Juhl Fedders blev kun 50 år.