Annonce:
Annonce:

Nationalbanken i historisk milliard-forsvar for kronen

Kronen er populær, og Nationalbanken har måttet svække den ved at købe valuta for 106,6 milliarder kroner.

Annonce:
Følg Samfund

Nationalbanken har haft mere end almindelig travlt med at gøre den danske krone mindre populær.

Kronen har været så stærk, at Nationalbanken i januar har købt udenlandsk valuta for 106,6 milliarder kroner. Det er historisk rekord på en enkelt måned. Dermed bugner valutareserven med 564,1 milliarder kroner, hvilket er historisk højt.

Cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian siger, at en medvirkende årsag til presset på kronen kan være, at store danske pensionskasser har solgt ud i udlandet.

- De har set, at de kan få et større afkast i danske kroner end i euro, og derfor har de i et vist omfang solgt ud af euroinvesteringerne og købt op i danske papirer. Europa er jo noget unormal for tiden.

- Det er da en vis form for spekulation, men presset på kronen er ikke et udtryk for en traditionel valutakrise, siger Steen Bocian til Ritzau.

Annonce:

Pensionskasserne får nye penge ind fra danskernes opsparing hver eneste måned, og der er store summer, der skal investeres, og store investerede milliardbeløb, der skal plejes.

Når Nationalbanken køber op i udenlandsk valuta, betegnes det populært som at starte seddelpressen og trykke nye penge. Men der er fysisk ikke spyttet nye milliarder ud af seddelpressen.

- Det hele foregår elektronisk, når Nationalbanken køber op, siger Steen Bocian.

Forud har Nationalbanken sænket renten på indskudsbeviser tre gange på to uger, så den i dag er minus en halv procent.

Desuden valgte Finansministeriet fredag på opfordring fra Nationalbanken at stoppe salget af statsobligationer for at dæmpe trykket fra udlandet.

- Effekten af den sidste rentesænkning og Nationalbankens stop for salg af statsobligationer har vi ikke set endnu. Det kom, efter at valutareserven for januar blev gjort op onsdag i sidste uge, siger Steen Bocian.

Nationalbanken vil over den kommende tid fortsat være aktiv på valutamarkedet for at sælge danske kroner, forudser senioranalytiker hos Nordea Jan Størup Nielsen.

- Vi forventer, at dette kronesalg vil blive ledsaget af en nedsættelse af renten på indskudsbeviser med yderligere 0,25 procentpoint, og det kan ikke udelukkes, at der introduceres nye ukonventionelle tiltag i det uforbeholdne forsvar af fastkurspolitikken, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

DAGENS EB+

Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:
Annonce:

Mystisk mordkomplot

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: