Nationalbanken sænker renten for første gang siden 2015

Tidligere torsdag valgte Den Europæiske Centralbank at sænke renten. Nationalbanken følger som ventet trop

Nationalbanken sænker renten fra minus 0,65 procent til minus 0,75 procent.

Det sker, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) tidligere på torsdagen meddelte, at den vil sænke renten.

Det oplyser Nationalbanken i en pressemeddelelse.

I Danmark plejer Nationalbanken, der blandt andet har som opgave at holde kronekursen tæt på eurokursen, at følge trop på ECB's beslutninger.

Derfor var det ventet, at Nationalbanken også denne gang ville følge i ECB's fodspor.

Det er første gang siden 2015, at renten i Danmark bliver sænket.

Udlånsrenten, foliorenten og diskontoen er uændret.

Nationalbanken følger ECB for at fastholde en stabil kronekurs, fortæller Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

- Det er en tangering af den hidtidige bundrekord fra starten af 2015, hvor Nationalbanken afværgede et spekulativt angreb på kronen.

- Nationalbanken følger typisk de pengepolitiske ændringer i ECB for at fastholde en stabil kronekurs over for euroen, siger Tore Stramer.

ECB kan have endnu en rentenedsættelse i ærmet i år, og følger Nationalbanken efter igen, kan der komme en ny dansk renterekord i 2019, påpeger cheføkonomen.

- Vi kan meget vel få den laveste ledende rente i verden. Yderligere rentenedsættelse fra ECB i 2020 kan herefter ikke udelukkes på nuværende tidspunkt, lyder det fra Tore Stramer.

184 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere