Nattefrosten rammer

Vi går nogle kølige nætter i møde. De kommende nætter vil man mange steder i landet nå under frysepunktet

Få vejrudsigten for den kommende måned her.

Nu begynder nætterne og de tidlige morgener for alvor at blive kolde. Flere steder i Danmark kan man godt forvente små minusgrader natten til søndag og især natten til mandag. Særligt inde i landet bliver handskerne på cykelstyret igen et nødvendigt remedie. Det spår DMI.

- Det bliver morgener, hvor is skal skrabes af forruden, og man skal have vanter på cykelstyret. Så kan der også lokalt komme glatte veje, og sarte planter skal tages inden for, hvis ikke de skal ødelægges af frosten, siger Thyge Rasmussen, vagthavende i DMI.

Det er typisk inde midt i landet, at temperaturerne bliver lavest. Natten til søndag vil det være i Midtjylland og Midtsjælland, at chancerne er størst for at få nattefrost. Natten bliver dog forholdsvis mild grundet vinden.

- Der vil stadig være lidt vind natten til søndag, som gør, at det ikke bliver så koldt tæt på kysten. Vandet kommer fra vores omkringliggende vand, som stadig er rimelig varmt, 12 grader. Så det holder temperaturerne lidt oppe lørdag, siger Thyge Rasmussen.

Natten til mandag
Natten til mandag bliver det dog mere vindstille, og derfor vil flere opleve en nat med små minusgrader. Også her gælder det, at jo længere man er inde i landet, jo koldere bliver det.

- Generelt er det nok mest folk, der ikke bor tæt ved kysten, som skal forberede sig på det her, forudser Thyge Rasmussen.

Om dagen går vi en pæn, men småkold weekend i møde. Kold luft svæver ind over os og resulterer i temperaturer på syv til 10 grader begge dage med skyer, der vil komme og gå. Bornholm, Lolland Falster og sandsynligvis også Østjylland vil blive ramt af nogle byger i løbet af lørdag, men generelt vil det holde tørt, og der vil også være plads til at se solen de fleste steder.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere