Naturbrande raser: Over 1000 brandfolk kæmper

Det brænder mange steder steder i Californien. Det røde flag er hejst for hele den sydlige del af staten

Brandfolk kæmper mod ilden, der bliver ved med at brænde. Få et overblik over historien hurtigt. Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen

Voldsomme skov- og naturbrande raser over store dele af Californien. Huse er ødelagt, og mange beboere er evakueret.

Langt over 1000 brandfolk er sat ind alene i det sydlige Californien for at kæmpe mod flammerne.

Titusindvis af beboere nær Santa Clarita lige nord for Los Angeles er flygtet fra deres hjem, mens ilden breder sig, oplyser myndighederne.

Fredag aften (lørdag morgen dansk tid) var det kun lykkedes at inddæmme ti procent af brandene i området.

En helikopter kaster vand over de voldsomme naturbrande. Foto: Gene Blevins/Ritzau Scanpix
En helikopter kaster vand over de voldsomme naturbrande. Foto: Gene Blevins/Ritzau Scanpix

Det har tvunget skoler til at lukke, og en motorvej er afspærret. Det har skabt trafikkaos og store problemer for pendlere.

Lørdag morgen dansk tid er der givet nye ordrer til evakueringer i takt med, at de såkaldte Santa Ana-vinde med vindstyrker op til 105 kilometer i timen får brandene til at brede sig.

1325 brandfolk får støtte fra fly med vandtanke og helikoptere til at angribe brandene, der har retning mod tæt befolkede områder nær Los Angeles, og ifølge myndighederne er 10.000 boliger og bygningsværker truet.

To trailere i brænd. Foto: Gene Blevins/Ritzau Scanpix
To trailere i brænd. Foto: Gene Blevins/Ritzau Scanpix

På vej ind i weekenden flages der med rødt i det sydlige Californien for over 18 millioner indbyggere. De er i fare for at blive ramt.

En række natur- og skovbrande raser også i den nordlige del af staten.

Titusindvis er flygtet fra jeres hjem. Foto: Michael Dubron/Ritzau Scanpix
Titusindvis er flygtet fra jeres hjem. Foto: Michael Dubron/Ritzau Scanpix

Den værste af dem brød ud torsdag morgen dansk tid i vinregionen Sonoma. Her er beboere også blevet evakueret.

Natur- og skovbrandene er fænomen, der gentager sig hvert år, når sommeren er ved at rinde ud i Californien. Der er stadig over 30 grader varmt i flere områder af staten.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere