Naturfredningsforening: vi har advaret om kvælstof længe

I 2017 blev der udledt omkring 60.000 ton kvælstof til vandmiljøet, hvilket er tilsvarende de foregående år

Nye tal fra Aarhus Universitet viser, at kvælstofbelastningen af det danske vandmiljø fortsat ikke er faldet. Det kommer ikke bag på Danmarks Naturfredningsforening.

- Lige siden regeringen med landbrugspakken i 2016 gav landbruget lov til at gøde mere, så har vi advaret om, at det vil få konsekvenser for naturen og miljøet.

- Nu kan vi se, at vores værste forudanelser holdt stik, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

I 2017 blev der udledt 60.000 ton kvælstof til det danske vandmiljø. Det er nogenlunde det samme som de foregående år.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er den høje kvælstofbelastning en forklaring på, hvorfor man i de senere år har set iltsvind i de kystnære farvande og i fjorde.

De starter ifølge naturfredningsforeningen tidligere og varer længe ind i efteråret.

- Det er helt nødvendigt, at man laver nogle regler og laver en omstilling af landbruget, så vi kan få nedbragt forureningen, og vi kan gøre det hurtigt, siger Maria Reumert Gjerding.

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere