Nedslående melding fra DMI

Solen kigger frem alle steder i løbet af weekenden, der dog også byder på regn

DMI kommer her med en vejrudsigt for weekenden

Da DMI sagde, at den sidste weekend i august bød på den sidste sommerdag, fik vejrtjenesten desværre ret. Siden har efteråret sat ind, og så langt øjet rækker, vil det fortsætte.

I hvert fald er der ikke nogen lyspunkter de næste to uger. Således byder prognosen for de næste 10-14 dage på efterårsvejr, lyder det fra Klaus Larsen, vagtchef, DMI:

- Der er ikke noget, som tyder på, at der kommer varm luft i første halvdel af september, siger han.

Lørdag bliver det sjovest at være i det østlige Danmark.

- Det er især i Jylland, der kommer byger, der bevæger sig østpå. Når vi kommer til søndag, vil der komme skyer i de østlige egne og regn på Bornholm. Det gode er, at alle får sol i løbet af weekenden, siger Klaus Larsen.

Mandag tirsdag er det igen jyderne, der har størst chance for tørvejr. Temperaturerne kommer til at ligge på maksimalt 16 grader. De vil dog falde sidst på ugen, hvor der maksimalt bliver 15 grader.

Regnen fortsætter. Og fortsætter. Og fortsætter. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Regnen fortsætter. Og fortsætter. Og fortsætter. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere