Nervepirrende: Bestiger 90 meter høj bro - uden sikkerhedsudstyr

Vovehalsene filmede det vanvittige stunt og lagde det online

Modesporten parkour bliver tilsyneladende mere og mere populær i disse år, og i takt med den stigende popularitet lægges der mere og mere ekstreme videoer på internettet, hvor udøverne prøver at overgå hinanden i måder at slå sig selv ihjel på.

Det sidste bud på en for tidlig død kommer fra Malaysia. Her har Abudi Alsagoff og Abir Kot filmet hvordan de bestiger den 90 meter høje Seri Wawasan-bro uden nogen form for sikkerhedsudstyr.

Selvom det ser drabeligt ud, forsikrer de to vovehalse at stuntet ikke indebar den store risiko for dem, da havde forberedt sig grundigt.

- Vi havde ikke noget sikkerhedsudstyr på, for vi havde trænet i månedsvis på en mindre bjælke i sikre omgivelser, fortæller Abudi Alsagoff, som dog medgiver, at stuntet bestemt hører til i 'prøv ikke det her derhjemme'-kategorien.

De fleste mennesker har nok svært ved at forstå hvorfor man frivilligt udsætter sig selv for den slags livsfare, men det har Abudi Alsagoff en god forklaring på.

- Grunden til at vi gør det er for at se vores frygt i øjnene og udfordre vores mentale styrke og fysiske formåen, lyder det.

Internettet drukner efterhånden i vovehals-videoer. Se flere herunder:

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere