Netbank er nede

Danske Banks netbank har været nede siden tidligt fredag morgen

Følg Samfund

Opdateret 13:35: Danske Bank melder nu, at nogle kunder stadig kan opleve udfald, men at der er sket en forbedring i forhold til tidligere på dagen.

Danske Banks netbank er ramt af tekniske problemer og har været det siden tidligt fredag morgen.

Det betyder, at kunderne hverken kan komme ind via appen eller danskebank.dk.

Det bekræfter Danske Bank over for Ekstra Bladet.

- Vi har nogle tekniske problemer i øjeblikket, som vi arbejder benhårdt på at få løst. Det er selvfølgelig beklageligt, men vi har sat mange folk på sagen, siger Claes Lautrup Cunliffe, presseansvarlig hos Danske Bank.

Hvad nedbruddet skyldes, ved Danske Bank ikke endnu.

- Vi er i gang med at lave en analyse på, hvad der er sket, men meget overordnet er det tekniske problemer, der er årsagen, siger Claes Lautrup Cunliffe.

Danske Bank ved ikke, hvornår netbanken igen kan tilgås, men fredag formiddag har nedbruddet varet mindst fire timer.

- Vi ved ikke, hvornår den er oppe at køre igen, men det er helt sikkert allerhøjeste prioritet hos os lige nu at få det løst, siger han.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind