Netpoliti, nej tak

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Netpoliti er ikke løsningen, men det er godt, at Manniche holder diskussionen i gang. Foto: Peter Hove Olesen
Netpoliti er ikke løsningen, men det er godt, at Manniche holder diskussionen i gang. Foto: Peter Hove Olesen

Læge og debattør Vibeke Manniche vil have et netpoliti. En offentlig instans, der kan uddele bøder til personer, som står bag hadefulde beskeder. Når der f.eks. er en, der skriver til hende, at hun er en ussel møgko.

At hun reagerer, er forståeligt, men idéen er svær at gennemføre. Hvordan skal netpolitiet f.eks. bedømme, hvad der er hadefuldt, og hvad der ikke er?

Der er jo det ved demokratiet og den dertilhørende ytringsfrihed, at det ganske rigtigt ikke altid er ret kønt. Det er bare det bedste, vi har. Hvis vi mener det alvorligt, bliver vi nødt til også at lade dem, vi synes taler grimt, ytre sig.

Det er prisen, og den kan være høj, hvilket Vibeke Manniche kan skrive under på. Gennem de seneste ti år har hun fået over 1000 hadefulde beskeder, fortæller hun. Nu har hun fået nok og vil offentliggøre navnene på de personer, hun har blokeret på Facebook, medmindre de undskylder for de hadefulde beskeder. Oprindelig ville hun ud over undskyldningen kræve 150 kroner af de pågældende, som skulle gå til krisecenteret Danner. Hun har dog siden erkendt, at det bliver for svært at styre.

Jeg respekterer Manniches overordnede mål, som er at holde diskussionen i gang. Der skal være nogle, som stopper op og siger 'hey, det der er ikke i orden'.

I denne uge var verden vidne til, at den amerikanske præsident tweetede, at fire kvindelige demokrater i Kongressen 'skulle tage hjem og rette op på de fuldstændig ødelagte og kriminalitetsramte lande, de kom fra'. 

Han hentydede angivelig til Alexandria Ocasio-Cortez fra New York, Ilhan Omar fra Minnesota, Ayanna Pressley fra Massachusetts og Rashida Tlaib fra Michigan. Af de fire er kun Ilhan Omar født uden for USA. Hun ankom til Minneapolis i 1997 som flygtning fra Somalia.

Herhjemme reagerede tidligere minister Søren Pind på Twitter ved at opfordre til et tankeeksperiment: 'Tænk hvis landets statsminister og Dronningen sagde, at Naser Khader, Mattias Tesfaye og Özlem Cekic skulle 'tage hjem hvor de kom fra'. Det er hvad Trump netop har præsteret at sige til 4 medlemmer af den amerikanske kongres. Det er så rystende det der foregår i disse år,' skrev Pind.

Da jeg læste det, havde jeg næsten ladet Trump-udfaldet gå ind ad det ene øre og ud af det andet. Der kommer jo meget fra den kant. Tweetet fik mig til at reflektere en ekstra gang over, hvor grelt Twitter-angrebet egentlig er.

I USA stemte Repræsentanternes Hus da også for at fordømme udfaldet som 'racistiske kommentarer, der har legitimeret og forøget frygten for og hadet mod nye amerikanere og farvede personer'.

Fordømmelsen står klart som en markering, vælgerne kan tage bestik af, når de atter skal stemme en præsident til tops. Trump selv har ikke stukket piben ind.

Vibeke Manniche får næppe heller alle had-skribenter til at pakke sammen, men hun har dog modtaget en del undskyldninger.

Den demokratiske proces kan være langsommelig og synes at flytte meget lidt. Men den er bedre tjent uden et nyt netpoliti.

220 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere