Nettet flyder med sludder: Her er de nyeste myter

Det vælter ud med falske informationer om coronavirus på internettet - vi er her dykket ned i de nyeste myter og teorier for at se, hvad der er sandt og falsk

I Danmark tror vi på, at social distance er et effektivt våben mod covid-19. Men på nettet dukker der hele tiden nye myter om coronavirus op. En britisk læge har gennemgået de seks 'nyeste' myter - og kan punktere dem én for én. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I Danmark tror vi på, at social distance er et effektivt våben mod covid-19. Men på nettet dukker der hele tiden nye myter om coronavirus op. En britisk læge har gennemgået de seks 'nyeste' myter - og kan punktere dem én for én. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I takt med, at coronavirus spreder sig over jordkloden, løber rygterne omkring den lige hurtigt på internettet.

Der kommer hele tiden nye teorier til - seneste i rækken går på alt lige fra, at det er en god idé at gurgle klorin (OBS! Det er det ikke!), til at covid-19 er skabt i et laboratorie som en form for våben.

Her er seks af de 'nyeste' myter, som den engelske læge Claudia Pastides fra Babylon Health har kigget nærmere på - og kan punktere.

Myte 1: Coronavirus er menneskeskabt

Virussen, som forårsager covid-19, er en zoonotisk virus, hvilket vil sige, at den stammer fra et dyr. Herfra er den sandsynligvis muteret og har 'krydset artsbarrieren', som man siger, og dermed har smittet fra dyr til menneske.

Coronavirussen er ikke skabt i et laboratorie.

Forbrug 20 myter om coronavirus: Her er fakta

Myte 2: Håndsprit dræber ikke coronavirus

Nogle virusser og bakterier bliver ikke slået ned - eller dræbt - ved brug af håndsprit. Det gælder dog ikke for coronavirussen, såfremt du blot bruger en håndsprit med minimum 60 procent alkohol.

Myte 3: Kæledyr kan være smittebærere

Der er ingen beviser for at virussen, som forårsager covid-19, kan spredes af kæledyr. Når det er sagt, er det stadig tidligt i forløbet, og forskere over hele verden holder øje med netop smitten mellem dyr og mennesker.

Derfor bør du altid vaske dine hænder grundigt efter berøring med alle slags kæledyr.

Her finder du de vigtigste tal og viden om coronavirus. Samfund Corona i tal: Så mange er ramt i Danmark og verden

Myte 4: Varme bade slår virussen ihjel

Hvis først virussen er i din krop, så er det immunforsvaret, der står for at slå den ihjel. Varme bade eller varme drikke kan slet ikke nå ind til virus, der befinder sig i cellerne i kroppen, eller dræbe den.

Kroppen regulerer selv temperaturen og reagerer kun i meget lille grad på varme drikke eller bade. Hvis du vil i bad for at slå eventuel virus på huden ihjel, så er en håndvask med vand og sæbe den bedste måde - alternativt håndsprit, hvis du ikke kan få vasket hænder.

Myte 5: Hvis du gurgler klorin, kan du forebygge virussen

Først om fremmest kan klorin give forbrændinger - både på hud og indvendigt, hvis du får det i svælg og/eller hals. Er du heldig, slipper du med hudirritationer og mavepine. Uanset hvad så skal klorin ikke gurgles. Det virker i øvrigt heller ikke mod covid-19.

At gurgle med hvad som helst virker ikke mod corona - hverken vand, varme drikke eller noget andet.

Klorin kan dog virke forebyggende mod spredning af coronavirus, hvis du bruger det til at desinficere overflader som f.eks. et køkkenbord.

Myte 6: Hvidløg forhindrer smitte af coronavirus

At spise en sund og varieret kost med frugt og grøntsager, inklusive hvidløg, er altid en god idé. Men der er ingen beviser for, at kost indeholdende meget hvidløg vil beskytte mod covid-19.