Salling Group reagerer fredag aften må meldingen om at salg af alkohol forbydes efter klokken 22 ved at lukke Netto- og Føtex-butikker på samme tidspunkt.
Det bekræfter selskabet over for Ekstra Bladet.
Selskabet indfører de nye lukketidspunkter fra mandag.
Hvad angår de Bilka-butikker, der har åben til klokken 23, vil området med alkohol blive lukket af klokken 22.
Coop oplyser, at alle kædens butikker i forvejen lukker senest klokken 22, og derfor får de nye restriktioner ingen konsekvenser her.
Fredag lod regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i front danskerne forstå, at det er slut med at købe alkohol efter klokken 22 fremover:
- Fra på mandag forbyder vi alt salg af alkohol efter 22. Det er det tidspunkt, hvor barer og restauranter allerede skal lukke. Derefter kan man ikke gå ned om hjørnet og købe det hos 7/11, sagde Mette Frederiksen.
Artiklen fortsætter efter videoen...
På dagens pressemøde er en række nye restriktioner blevet indført. Det gælder salg af alkohol, som forbydes efter klokken 22. Desuden indføres krav om mundbind på indendørssteder, hvor offentligheden har adgang. Det gælder blandt andet biografer og ungdomsuddannelser.