Netto optrapper handelskrig

Salling Group vil sætte sig på 35 procent af onlinemarkedet, lyder det fra koncernen

Med et par simple klik bliver det muligt at købe ind fra sofaen i Nettos nye onlinehandel. Foto: Ritzau Scanpix
Med et par simple klik bliver det muligt at købe ind fra sofaen i Nettos nye onlinehandel. Foto: Ritzau Scanpix

I fremtiden bliver det muligt at købe dagligvarer i Netto på nettet.

Det ligger fast, efter supermarkedsgiganten Salling Group, der blandt andet ejer kæder som Netto, Bilka og Føtex, tirsdag meddeler, at man vil opruste i krigen mod konkurrenterne Nemlig.com og Coop.

Derfor indfører koncernen i en stor satsning en online platform, hvor danskerne kan handle deres dagligvarer og få dem leveret til døren gennem et abonnement.

Det skriver Børsen.

50.000 kunder
Salling Group driver i forvejen en onlineplatform til dagligvarekæden Bilka. Men nu vil topchef Per Bank altså smide et større tocifret millionbeløb efter en platform til Netto.

Her vil man satse på at sælge produkter som vaskepulver, toiletpapir og havregryn. Det fortæller Nettos kommercielle direktør Martin Hasgard Olesen:

- Vi vil gerne ramme behovet for en anden type onlinehandel, som kunderne ikke kan få i dag, hvor de slipper for at slæbe alle de tunge og kedelige varer hjem og samtidig undgår at løbe tør, siger han til Børsen.

Målet er at få 50.000 onlinekunder inden for det første år. På sigt skal Salling Group være den største spiller på onlinemarkedet, slår Per Bank fast.

- Vi ser et stort potentiale i den her løsning. Det er også derfor, at vi har investeret et større millionbeløb i konceptet her i opstartsfasen, siger Per Bank.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Fremover skal det være slut med at hente dagligvarer som toiletpapir og tandpasta i butikken, lyder det fra Salling Group. Foto: Philip Davali
Fremover skal det være slut med at hente dagligvarer som toiletpapir og tandpasta i butikken, lyder det fra Salling Group. Foto: Philip Davali

Automatisk opfyldning
Han forklarer videre, at onlineplatformen først vil være klar omkring årsskiftet. Her er det meningen, at kunderne kan få 'de kedelige varer', uden at skulle hente dem selv i Nettos butikker.

Målet med konceptet er, at kunderne selv vælger i hvilket tempo, deres varer skal leveres, forklarer Martin Hasgard Olesen:

- Der er ikke andre, som tilbyder en automatisk opfyldning af forbrugernes køkkenskabe, så vi mener, at der er et hul i markedet.

Et abonnement vil koste 29 kroner om måneden i leveringsomkostninger.

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere