New York forbereder sig på historisk giga-snestorm

Borgmester advarer: Forbered jer på det værste. Det bliver værre, end vi har set før

New York forbereder sig på en gigantisk snestorm. 
(Foto: AP)
New York forbereder sig på en gigantisk snestorm. (Foto: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Netop som de sidste yderst beskedne snefalds-bunker er ved at smelte væk, forbereder New York sig på en ny omgang snevejr.

Men når de nye snefnug begynder at dale mandag eftermiddag, er det med frygten for en historisk, gigantisk snestorm, der kan sætte rekorder.

Allerede søndag udsendte New Yorks borgmester Bill de Blasio alvorlige advarsler til borgerne om at tage alle forholdsregler.

Kan falde over 60 cm. sne
- Det bliver en af de største snestorme, som byen historisk set har oplevet. Forbered jer på noget, som er værre, end vi har set før. Forbered jer på det værste. Undervurder ikke denne storm, lød det fra borgmesteren på et pressemøde.

Ifølge det nationale vejrcenter kan der falde mellem 60 til 90 cm. sne, og dermed blive sat ny rekord med over 68 cm. i 2006. Ifølge meteorologer kan der falde op til 10 cm. sne i timen.

Forventer lufthavns-kaos
1500 sneryddere og 500 saltvogne forventes at blive taget i brug, når stormen rammer staten mandag eftermiddag og forsætter med tæt sne natten over, i løbet af tirsdag og muligt også onsdag. Også enheder fra Nationalgarden vil have mandskab og vogne på gader og stræder.

Ifølge borgmester-Blasio vil skolerne pt. stadig være åbne mandag med risiko for at blive lukket ned tirsdag. Til gengæld vil efter skole aktiviteter være lukket allerede fra i dag.

New York'erne blev samtidig informeret om, at tog og anden offentligt transport kan blive lukket ned - og der forventes også problemer og aflysninger i lufthavnene.

Samtidig har man også allerede suspenderet parkometer-reglerne og skralde-servicen i byen.

Snestormen rammer store dele af østkysten - og vil bl.a. strække sig helt fra den canadiske grænse til Massachusetts og New Jersey.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere