New York-guvernør: Coronavirus er farligere end vi troede

Med 323 dødsfald og over 9000 smittede på et døgn er New York "stadig på vej op ad bjerget", siger guvernør

Et par cyklister krydser den stort set tomme Times Square i New York tirsdag. Foto: Brendan Mcdermid/Reuters
Et par cyklister krydser den stort set tomme Times Square i New York tirsdag. Foto: Brendan Mcdermid/Reuters

Antallet af coronarelaterede dødsfald i den amerikanske delstat New York er på et døgn steget til 1550 fra 1218.

Det oplyser delstatens guvernør, Andrew Cuomo, tirsdag.

Det er en stigning i dødstallet på 27 procent på et døgn.

- Virusset er mere kraftfuldt og farligt, end vi forventede, siger Cuomo på sin daglige pressebriefing.

- Vi er stadig på vej op ad bjerget, og det største slag foregår på toppen af bjerget.

Han tilføjer, at smittekurven formentlig vil nå sit højeste om to til fire uger, 'afhængig af, hvem man tror på'.

Samtidig er der konstateret flere end 9000 nye smittetilfælde. Antallet af bekræftede coronasmittede i delstaten er steget til 75.795 fra 66.497 et døgn tidligere.

Der bor omkring 20 millioner mennesker i delstaten New York, som er den hårdest ramte af USA's 50 delstater.

Kendt bror er smittet
En af de mange smittede i USA er guvernørens bror, Chris Cuomo, der er studievært på tv-stationen CNN. Det bekræfter både guvernøren og CNN.

Chris Cuomo har det godt, på trods af at han er testet positiv for sygdommen, og vil fortsætte arbejdet hjemmefra, meddeler tv-stationen.

På sin Twitter skriver Chris Cuomo, at han er i karantæne i sin kælder, hvorfra han vil sende sit program.

'Jeg har netop fundet ud af, at jeg er testet positiv for coronaviurs. Jeg har været eksponeret for personer, der de seneste dage er testet positive, og jeg havde feber, kuldegysninger og vejrtrækningsproblemer', skriver studieværten til sine 1,5 millioner følgere.

Et hospitalsskib med plads til 1000 patienter er mandag ankommet til New York City for at hjælpe byen, der er hårdt ramt af covid-19. Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix Samfund Dødstal eksploderer i New York: - Hjælp os nu

Den amerikanske bilfabrik Ford vil i samarbejde med General Electric sørge for, at sundhedsvæsnet i USA om senest 100 dage kan råde over yderligere 50.000 respiratorer. (Arkivfoto). Foto: Pool/Reuters Erhverv Ford lover at have 50.000 respiratorer klar om 100 dage