Niårig dreng bidt ihjel af familiehund

Frankie blev bidt ihjel af en hund, mens moderen angivelig fik en drink i rummet ved siden af

Faderen, Billy MacRitchie, er i dyb sorg over at have mistet sin søn, Frankie Macritchie, så pludseligt. Privatfoto
Faderen, Billy MacRitchie, er i dyb sorg over at have mistet sin søn, Frankie Macritchie, så pludseligt. Privatfoto

Hvad der skulle have været en hyggelig familietur til Tencreek Holiday Park nær den engelske by Plymouth, endte fatalt for familiens niårige dreng, Frankie Macritchie, som blev skambidt af en hund og døde af sine kvæstelser.

Den historie bringer flere britiske medier, heriblandt The Sun og Mirror.

Frankie Macritchie var på ferie i det sydlige England sammen med sin mor, Tawnee Willis, og en ven af familien ved navn Sadie Totterdell, som også havde medbragt sin hund, Winston.

Søndag formiddag drak moderen og veninden nogle drinks, imens niårige Frankie var efterladt alene sammen med hunden på et hotelværelse.

Da veninden åbnede døren for at tjekke, hvordan Frankie og hunden Winston havde det, fik hun et chok. Frankie lå i en pøl af blod.

Sadie Totterdell fik hurtigt fat på drengens mor, Tawnee Willis, som begyndte at skrige, da hun så sin søn ligge på gulvet.

Politi og ambulance ankom kort efter, og de kunne ikke få liv i den lille dreng.

Men Sadie Totterdell, ejeren af hunden, var ikke til at finde. Det britiske politi satte derfor en eftersøgning i gang. Flere timer senere blev hun fundet på en togstation 35 kilometer fra hotellet.

28-årige Sadie Totterdell blev taget i forvaring af politiet og bragt til politistationen, hvor det kom frem, at hendes hund allerede fire gange før havde bidt og været aggressiv over for mennesker og dyr.

Se også: Hund flåede drengs hånd af: Nu vil tusinder redde dens liv

I stor sorg
Faderen til niårige Frankie, Billy Macritchie, kan slet ikke forstå, at han har mistet sin søn. Han har delt et opslag på sin Facebook, hvor han skriver, hvad han går igennem nu.

'Min verden er blevet smadret i millioner af stykker. Far føler sig fortabt uden sin lille dreng, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal leve uden dig. Dette skulle aldrig være sket. Jeg ville ønske, jeg kunne holde dig og kysse og kramme dig for altid', skriver han blandt andet.

Hunden Winston, som er af hunderacen bulldog, befinder sig på en kennel. Det er endnu ikke sikkert, om den skal aflives.

Politiet efterforsker stadig den tragiske ulykke. Det vides ikke, om Sadie Totterdell bliver sigtet for at eje en farlig hund.

Se også: Håndværkere i chok: Redder 'hund' fra isfyldt flod

197 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere