Niårig pige sagsøger tysk drengekor: Måtte ikke være med

En pige hævder, at hun kun blev afvist på baggrund af sit køn

Foto: Heyde/Universität der Künste Berlin
Foto: Heyde/Universität der Künste Berlin

En kun niårig pige har - via sin mor - sagsøgt det berømte drengekor Staats- und Domchor, som har hjemme i Berlin, i en sag, der vækker opsigt i Tyskland.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den niårige pige har klaget over, at hun fik en afvisning på at komme med i koret, som, hun mener, er sket alene på baggrund af hendes køn.

Drengekoret har eksisteret siden 1465, og det har altid kun bestået af drenge.

Koret selv hævder, at afvisningen af pigen ikke skete udelukkende på grund af hendes køn, men at hun ville være blevet tilbudt en plads, hvis hun havde haft ekstraordinært talent og motivation, og 'hvis hendes stemme kunne matche den ønskede karakteristiske lyd af et drengekor'.

Samtidig har koret ifølge retten sået tvivl om, hvorvidt de vil kunne arbejde sammen med pigens forældre.

Se også: Afvist på grund af sit navn: Dansk fan får erstatning

Afvist flere gange
Ifølge pigens mor, som altså har klaget på sin datters vegne, har koret overtrådt datterens ret til lige muligheder hos en institution, som får statstilskud, lyder det i klagen.

Pigen og moderens advokat fortæller, at pigen har sunget i adskille kor tidligere, og at hun har ansøgt om at komme med i koret i 2016 og i 2018. Begge gange blev hun afvist uden at have været til audition.

Dekanen på musikfakultetet på Universität der Künste Berlin, hvor koret har hjemme, skrev ifølge advokaten i december til pigen, at 'en pige aldrig vil synge i drengekoret'.

Alligevel kom hun i marts til en audition, hvor hun blev afvist, denne gange begrundet med mangel på motivation og talent, lyder det fra advokaten.

Se også: Lærervikar fyret: - Pigerne var for vilde med ham

'Misforstået ligestilling'
Ifølge AP har klagen vakt store følelser i Tyskland, hvor mange stiller sig på korets side og argumenterer for, at det i høj grad handler om, at det ville ødelægge korets traditionelle lyd, hvis man begyndte at blande kønnene.

- Alle, der vil tvinge en misforstået kønsligestilling igennem her, ofrer en kulturel institution, lyder det blandt andet fra klummeskribenten Hannah Bethke fra Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Modsat håber musikforskeren Ann-Christine Mecke, at sagen vil føre til flere muligheder for piger og en mere 'objektiv' vurdering af drenge og pigers stemmer med færre 'clicheer og myter', idet at hun mener, at selvom man kan høre forskel på piger og drenges stemmer, er forskellen 'mindre end mange hævder', siger hun til ZDF ifølge AP.

’Pyha, det gik’, synes Ursula von der Leyen at sige efter valget til formand for Europakomisionen. I sin ’valgkamp’ slog hun på, at hun har syv børn. Det, synes Karen Thisted, ikke en go’ reklame. Foto: Vincent Kessler/Reuters Meninger Karen Thisted: Stop nu med det der 'og hun er kvinde!'

Efter planen vil der falde afgørelse i sagen ved retten fredag.

Omkring 250 drenge og unge mænd i alderen fem til 25 år deltager i korets i alt 11 forskellige korgrupper.

Koret optræder normalt i Berliner Dom, men de har også været på turné i blandt andet USA, Japan og resten af Europa.

Se også: Lærer fyret: Nægtede at danse til skolefest

133 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere