Nick fik brev fra ekskæresten - men sendte det tilbage med genialt svar

Nick Lutz på 20 år fik et langt brev fra sin ekskæreste, efter de gik fra hinanden. Han besluttede sig for at rette det igennem for fejl, give det en karakter og sende det tilbage

Nick valgte at give ekskærestens brev karakteren 00. Foto: Nick Lutz.
Nick valgte at give ekskærestens brev karakteren 00. Foto: Nick Lutz.

Sjusket håndskrift, stavefejl og falske forklaringer, det giver D-, eller på den danske karakterskala 00.

Det er netop hvad ekskæresten til den 20-årige studerende Nick Lutz fik, efter hun havde sendt ham et langt brev, hvor hun undskyldte for sin opførsel gennem deres 8 måneder lange (eller korte) forhold.

Det skriver BBC.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nick Lutz havde et snedigt svar til ekskæresten. Foto: Privat.
Nick Lutz havde et snedigt svar til ekskæresten. Foto: Privat.

De to afsluttede forholdet efter otte måneder.

- Fire måneder inde i forholdet begyndte hun at skjule sin telefon, og jeg hørte, at hun havde kodenavne for drengene i hendes kontaktliste, siger Nick Lutz til BBC.

Forholdet gik endeligt i stykker, da Nick fandt ud af, at hun havde været i en forlystelsespark med en anden mand. Hun havde sagt til Nick, at hun var der med sin bedste veninde.

Startede som sjov med vennerne
Nick Lutz studerer til dagligt på University of Central Florida. Han fortæller, at han kort tid efter deres brud modtog brevet, hvori ekskæresten forsøgte at undskylde sin opførsel, mens de var kærester.

Han og nogle venner besluttede sig for at give brevet karakter for sjov. Han starter med at skrive, at introduktionen på brevet er alt for lang og at der er alt for mange gentagelser.

Derudover tilføjer han, at hun må forklare hvorfor forholdet ikke virkede, fremfor blot at konstatere det. Desuden mener han også, at hun må komme med beviser på, at hun ikke var ham utro.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På den sidste side af brevet markerer han et rødt spørgsmålstegn efter hun skriver, at hun elsker ham. Han tilføjer også, at hvis hun vil have, at han skal tro på hende, må hun komme med beviser.

Han skriver også til ekskæresten, at han sætter pris på gestussen, men han ville foretrække detaljer frem for ukonkrete udsagn.

Får hjælp på internettet
Nicks Twitter opdatering med hele brevet er gået viralt og er blevet delt over 100.000 gange. Over 300.000 mennesker har anerkendt, at de synes godt om det.

Nick fortæller, at ekskæresten godt ved at brevet er gået viralt og hun ikke er synderligt begejstret for det.

Dog snakker Nick stadig ikke med hende, men derimod snakker hun lidt med hans mor.

- Jeg har ikke snakket med hende siden vi gik fra hinanden, og jeg har ikke planlagt at gøre det på noget tidspunkt snart, siger Nick Lutz.

Udover de mange delinger, har flere Twitter-brugere meldt sig til Nicks Lutzs tjeneste, og hjælper med at udpege endnu flere fejl i brevet.

Andre synes også, at Nick virker som en fin fyr, og derfor får han også date-tilbud oven på bruddet.

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere