Ninas livstraume: Beskyldt for massedrab som 16-årig

Chat med Nina Emeis: Folkeskolelærer går til grænsen for at hjælpe flygtninge i Danmark og betaler af på traume efter som teenager at være udpeget som medskyldig i holocaust i Nazi-Tyskland

Fire års fængsel. Det var den straf, Nina Emeis i yderste konsekvens risikerede, da hun i 2017 i Kastrup Lufthavn var med til at forhindre en afghansk mands deportation ud af Danmark.

Piloten var på aktivisternes side, den 20-årig Rohullah kom ikke med ruteflyet fra Turkish Airlines, og DF'eren Martin Henriksens trusler i Politiken og andre medier endte i ingenting.

Men en anden gang vil risikoen for at blive anholdt og idømt fængselsstraf heller ikke handlingslamme den 41-årige mor til to børn og folkeskolelærer i Albertslund.

- Når jeg er i øjenkontakt med et menneske i livsfare, har jeg pligt til at gøre en forskel og i værste fald bryde loven for at hjælpe. Også selv om jeg har det grundprincip, at jeg følger landets love, siger den tyske statsborger med fast bopæl i Danmark.

Nina Emeis har livet igennem været dybt præget af en traumatiserende oplevelse som 16-årig elev på en pigeskole i Paris. En lærer udpegede den chokerede nye, tyske elev som moralsk medansvarlig for holocaust under Anden Verdenskrig. Foto: Henning Hjorth
Nina Emeis har livet igennem været dybt præget af en traumatiserende oplevelse som 16-årig elev på en pigeskole i Paris. En lærer udpegede den chokerede nye, tyske elev som moralsk medansvarlig for holocaust under Anden Verdenskrig. Foto: Henning Hjorth

Bunker af lig med døde øjne
Nina Emeis føler, at hun 'mister for meget' af sig selv, hvis hun er passiv, når mennesker i nød rækker ud efter hende.

Følelsen bunder i et personligt traume. I en livslang skyldfølelse, der har rødder i nazisternes jøde-udryddelser under Anden Verdenskrig og en direkte anklage rettet mod hende selv som 16-årig.

Den hændelse, der sætter dybe spor i Nina Emeis, udspiller sig i 1993. Den purunge tysker har anden skoledag på en katolsk pigeskole i Paris, hvor hun i tre uger følger undervisningen for at blive dygtigere til fransk.

Ekstra Bladet og Gorilla Media

TV-debatoplægget med Hani Ali er produceret af Gorilla Media. Det er et prisbelønnet reklame- og produktionsselskab baseret i København.

Firmaet er dedikeret til at skabe positiv forandring ved hjælp af online-indhold. Gorilla Media er mest kendte for sine virale og kontroversielle kampagner som '#Jegerdansk' og '#Askfirst'.

Gorilla Media samarbejdede med Ekstra Bladet i  sommerens kampagnen NYDANMARK. Her var det målet at give mulighed for kritiske samtaler, refleksioner og debat, men på en mere respektfuld og konstruktiv måde, end hvad der er blevet normen i Danmark.

Nu tager Ekstra Bladet den handske op igen med en række debatoplæg og artikler om danskere, der har modet og entusiasmen til at blande sig.

Historielæreren opfanger lige før timen, at Nina er tysk. Det får på stedet læreren til at droppe et forløb om indianere og USA. 'Sæt dig foran klassen', beordrer hun den nye elev.

Franz Hoessler, tidligere SS-kommandant for kvindelejren i nazisternes udryddelseslejr Auschwitz, foran en lastbil fyldt med lig. Det var holocaust-billeder som det - og en fransk historielærers brutale anklager mod tyske Nina Emeis - der traumatiserede den dengang 16-årige pige tilbage i 1993. Foto: Ritzau Scanpix
Franz Hoessler, tidligere SS-kommandant for kvindelejren i nazisternes udryddelseslejr Auschwitz, foran en lastbil fyldt med lig. Det var holocaust-billeder som det - og en fransk historielærers brutale anklager mod tyske Nina Emeis - der traumatiserede den dengang 16-årige pige tilbage i 1993. Foto: Ritzau Scanpix

Læreren er væk i nogle minutter og sætter derefter bag den tyske elevs ryg et lærred op. En lydløs film går i gang. På et tidspunkt vender Nina sig om og ser læreren pege direkte på hende. På lærredet ser hun levende billeder med bunker af lig, døde mennesker, døde børn og døde øjne.

Nina Emeis er ikke i tvivl om lærerens mening.

- Det er mig, der er morderen. Jeg er jo tyskeren, forklarer Nina Emeis mange år senere.

Skræmt og lammet af chok
Det er første gang, hun så direkte bliver konfronteret med holocaust. Det er også helt nyt for Nina Emeis at blive udpeget som et menneske, der alene i kraft af sin nationalitet er medskyldig i millioner af menneskers lidelser og undergang.

- Jeg føler mig lammet af chok. Jeg suger det til mig som en svamp, og det står klart i min erindring, at jeg er skræmt og fuld af skam over, at jeg som tysker er skyldig.

Nina Emeis som teenager og skoleelev omkring 1993. Det kortvarige ophold på en katolsk pigeskole i Paris fik store konsekvenser for hende. Foto: Privatfoto
Nina Emeis som teenager og skoleelev omkring 1993. Det kortvarige ophold på en katolsk pigeskole i Paris fik store konsekvenser for hende. Foto: Privatfoto

Reaktionen hos kammeraterne er tavshed. Hendes egen familie lægger det ned som en ubehagelig oplevelse. Nina Emeis møder aldrig den åbenhed og forståelse, der kunne hjælpe hende videre. Læreren undgår øjenkontakt og ignorerer hende.

- Jeg bliver fastlåst i det øjeblik. Det eneste, jeg kan huske, er, at jeg græd og skammede mig. Bagefter kom den ufrugtbare erkendelse, at jeg skulle være stærk og ikke kunne forvente at få hjælp af andre.

Historielæreren var jødisk
Først langt senere finder Nina Emeis ud af, at læreren var af jødiske afstamning og formentlig havde mistet familiemedlemmer i en af tyskernes udryddelseslejre.

- Er du vred på læreren?

- Nej. Som mor og lærer undrer det mig, at hun havde brug for at lægge så stor en skyldfølelse over på en 16-årig pige. Men jeg har jo ikke hendes erfaringshorisont. Jeg har ikke lidt som hende.

Nina Emeis foran nazistiske symboler, uniformer og våben på Krigsmuseet i København. Hendes tyske nationalitet og skyldfølelse efter den voldsomme hændelse i 1993 har i de senere år motiveret hende til at gøre en ulønnet indsats for at hjælpe flygtninge i Danmark. Foto: Henning Hjorth
Nina Emeis foran nazistiske symboler, uniformer og våben på Krigsmuseet i København. Hendes tyske nationalitet og skyldfølelse efter den voldsomme hændelse i 1993 har i de senere år motiveret hende til at gøre en ulønnet indsats for at hjælpe flygtninge i Danmark. Foto: Henning Hjorth

Nina Emeis reagerer som voksen ved at tage skylden på sig og søge oplysninger om sin egen families handlinger i Nazi-tyskland. Om bedsteforældrene, der var passive medløbere. Om farfaren, der var wehrmacht-soldat, deltog i brutale missioner i Rusland og som en konsekvens af det begik selvmord efter krigens afslutning.

En syg, knude i maven
Som 20-årig flytter Nina Emeis med sin danske kæreste til Danmark og skriver på universitetet speciale om holocaust og problemer med at tackle det i ord og handling.

- Som voksen ved jeg, at jeg ikke er skyldig. Men det der skete i Paris forfølger mig. Det udviklede sig til en stor, syg knude i maven på mig, og det har bestyrket mig i, at det er vigtigt at handle og sætte ord på, hvad der sker omkring én. Min egen familie ydede ikke modstand. Som de fleste tyskere så de i bedste fald til og var passive, siger Nina Emeis.

Selv bliver hun først aktivistisk efter de dødbringende terror-angreb i København i 2015. De faldt sammen med en bølge af syriske flygtninge i Norden, og en mere frygtsom holdning overfor især muslimer hos mange danskere.

Nina Emeis er mor til en datter på 14 år og en niårig søn. Det ansvar er hun meget bevidst om, men det forhindrer hende ikke i at gå til og - om strengt nødvendigt - over lovens grænser, hvis flygtninges rettigheder trædes under fode i Danmark. Foto: Henning Hjorth
Nina Emeis er mor til en datter på 14 år og en niårig søn. Det ansvar er hun meget bevidst om, men det forhindrer hende ikke i at gå til og - om strengt nødvendigt - over lovens grænser, hvis flygtninges rettigheder trædes under fode i Danmark. Foto: Henning Hjorth
 

Nina Emeis er nu tilknyttet en flygtninge-støttegruppe, der yder moralsk opbakning, udfører papirarbejde eller hjælper små, syriske drenge til fodboldtræning.

- Det er befriende, at jeg på den måde kan frigøre mig fra den skam og skyld, der stadigvæk ligger dybt i mig, siger Nina Emeis.

Fængsel er en reel risiko
Projektet er 'i høj grad også egoistisk'. Det erkender Nina Emeis:

- Jeg har et skærpet blik på had i omgivelserne. Det er en konsekvens af at være tysker, og af min egen historik. Men det at handle betyder, at skyldfølelsen ikke længere har den der sygelige tyngde.

Den deportations-sag, som Nina Emeis involverede sig stærkt i sidste år, er ude af hendes hænder nu. Rohullah befinder sig ikke længere i Danmark.

- Vi foretog os ikke noget ulovligt den dag i lufthavnen. Det eneste, vi gjorde, var at informere folk om Rohullahs sag. Men forløbet viste, at fængselsstraf er en reel risiko, når man gerne vil nuancere debatten og problematisere, at loven bringer folk i livsfare, siger Nina Emeis.

Er du enig med Nina?

Er du som hende klar til at handle, selv om du bliver truet med fængselsstraf?

Kan det være moralsk i orden at bryde loven?

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere