NødBramsen

Vi skal snart have kåret Ekstra Bladets nytårstorsk 2021. Herunder kan du læse om kandidat nummer fem

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
Følg Samfund

Tidligt viste Trine Bramsen, at hun er én, man skulle holde øje med, når det handler om torsk.

Det skete, da hun som Socialdemokratiets it-ordfører i 2013 lagde sig ud med stort set samtlige eksperter på det område, hun var ordfører for.

Hun skrev:

’Her sidder Danmarks fremtid bag skærmen iført tennissokker og gør dermed alt, hvad der overhovedet kan gøres, for at undgå kvindekontakt.

Er det mon med vilje, at computermænd ofte gør alt, hvad de kan, for at være så lidt attraktive som overhovedet muligt? Er det noget, man lærer på uddannelsen?’

Mænd med forstand på it blev noget mutte, og en Facebook-gruppe, som hed ’It-professionelle imod Trine Bramsen’, fik over 2300 medlemmer.

En uge efter var Bramsen ikke længere it-ordfører.

Truthorn
Da Mette Frederiksen dannede sin regering, blev Bramsen forsvarsminister, og siden har man med skrækblandet fascination kunnet følge hendes indsats. Igen og igen har hun bragt sig selv i en nødsituation.

Hun fik en vanskelig start, men det var ikke hendes skyld. Som Ekstra Bladets Hans Engell formulerede det:

’Hun overtog et ministerium, hvor forgængeren, Claus Hjort-Frederiksen (V), havde ladet det hele sejle. Hjorten forærede hende et militært truthorn i indflytningsgave, og ved første trut væltede ligene ud af skabene.

Der var ikke mange chefer og medarbejdere, hun kunne stole på.’

Så hun skiftede hele ledelsen ud, men tilsyneladende havde hun heller ikke tillid til afløserne, og så blev det ret underligt.

Trine Bramsen er den femte kandidat i kampen om Årets nytårstorsk 2021. Tegning: Morten Ingemann 
Trine Bramsen er den femte kandidat i kampen om Årets nytårstorsk 2021. Tegning: Morten Ingemann 

Cirkusheste
Som da Ritzau bad om et interview med den nye forsvarschef, general Flemming Lentfer. Ikke blot insisterede hun på at deltage i interviewet, hun besvarede også spørgsmål, som var stillet til generalen.

Da nyhedsbureauets journalist bad ministeren om nogle gange at lade generalen selv svare, blev hun sur og skred fra interviewet.

Siden erklærede hun forarget:

’Der må være grænser for, hvordan man bliver behandlet som politiker. Politikere og ministre er ikke cirkusheste.’

Ja, hun kunne have narret mig.

Bramsen går nemlig meget op i at tage sig ud. Der sker sjældent noget positivt nyt i forsvaret, uden at ministeren befinder sig et sted, hvor hun kan komme med på billedet.

Og således oprettede Forsvarsministeriet i marts i år et særligt ’sekretariat for politikudvikling og strategisk kommunikation’.

Bemærk det med kommunikationen, for blot et par måneder senere hyrede ministeriet et konsulentbureau, som for 114 millioner kroner over de næste fire år skal stå for Forsvarets kommunikation.

Hvis fjender skulle finde på at angribe Danmark, vil Bramsen være i stand til at kommunikere dem helt til bunds. Og det vil ske med fin billeddækning.

Det store torskevalg: Hvem skal være Årets Nytårstorsk?

Røde Grethe
Danmark har jo sådan set været i krig i Afghanistan, og man kunne tro, forsvarsministeren ville gå op i at få vores udsendte hjem, da Vestens nederlag stod klart, men det havde hun ikke lige tid til.

Mens Talibans tropper rykkede mod Kabul, var hun til popkoncert i Odense med Mette Frederiksen. Og da Afghanistans hovedstad faldt, blev hun på Marinehjemmeværnets skib ’Luna’ sejlet til Ærø, hvor hun i campingvognen Røde Grethe holdt møde med lokale socialdemokrater ...

Ekstra Bladets journalist Kristian Brårud spørger her, hvornår det gik op for Trine Bramsen, at danskeres og lokalt ansattes liv var i fare i Afghanistan.

For et års tid siden lovede Bramsen 5000 frivillige, der havde ydet en indsats under coronakrisen, at de ville få en medalje. Siden er der absolut intet sket, og mange er skuffede.

Og senest sendte Bramsen fregatten Esbern Snare til farvandet ud for Vestafrika på piratjagt. Hun havde ikke lige taget højde for, at man kunne risikere at fange nogen, så nu sejler fregatten rundt med flere døde og tilfangetagne, formodede pirater i lastrummet. Ingen - allermindst forsvarsministeren - ved, hvad man skal stille op med dem.

Trine Bramsen fortjener sandt for dyden en torsk - men det gør kandidaten i morgen godt nok også.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

44 torsk

1977 Folketingsmedlem Inge Krogh

1978 Folketingsmedlem René Brusvang

1979 Sømandsformand Preben Møller Hansen

1980 Partistifter Erhard Jakobsen

1981 Aalborg-borgmester Marius Andersen

1982 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1983 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1984 Trafikminister Arne Melchior

1985 Indenrigsminister Britta Schall Holberg

1986 Skatteminister Isi Foighel

1987 DBU-formand Carl Nielsen

1988 Folketingsmedlem Mogens Camre

1989 Sundhedsminister Elsebeth Kock-Petersen

1990 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1991 Folketingets formand H. P. Clausen

1992 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1993 Politidirektør Poul Eefsen

1994 Trafikminister Kaj Ikast

1995 Kulturminister Jytte Hilden

1996 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1997 Partileder Uffe Ellemann-Jensen

1998 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1999 Økonomiminister Marianne Jelved

2000 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

2001 Folketingsmedlem Keld Albrechtsen

2002 Borgmester Peter Brixtofte

2003 Folketingsmedlem Jacob Buksti

2004 Prins Joachim

2005 Ejendomsmægler Hanne Nørrisgaard

2006 Imam Abu Laban

2007 Folketingsmedlem Jørgen Poulsen

2008 Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

2009 Borgmester Klaus Bondam

2010 Miljøminister Karen Ellemann

2011+2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidt

2013+2014 Partileder Lars Løkke Rasmussen

2015 Folketingsmedlem Carl Holst

2016 Europaparlaments-medlem Morten Messerschmidt

2017 Udenrigsminister Anders Samuelsen

2018 Finansminister Kristian Jensen

2019 Partileder Rasmus Paludan

2020 Statsminister Mette Frederiksen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+