Nødlandede fly i tæt trafik - og holdt for rødt lys

- Flyet var så tæt på mig , at jeg kun have rørt vingespidsen, fortæller vidne

Video: Washington State Police

Det blev til noget af en chok-landing for piloten David Acklam, da motoren i hans lille etmotors fly pludselig satte ud.

Piloten valgte at nødlande på en stærkt trafikeret hovedvej ved storbyen Seattle i USA.

Bilisterne i morgen-trafikken spærrede i den grad øjnene op, da det lille fly torsdag kom drønende ind over hovedvejen og lagde an til landing.

- Flyet var så tæt på mig, at jeg kun have rørt vingespidsen, hvis jeg havde rakt armen op, fortæller Dennis Diessner til CNN.

Efter den mirakuløse landing nåede piloten sågar at bremse flyet op og holde for rødt lys sammen med den øvrige trafik.

Den heldige pilot nåede også at bremse op og holde for rødt lys. Foto: Washington State Police
Den heldige pilot nåede også at bremse op og holde for rødt lys. Foto: Washington State Police
 

Betjent hjalp
State Trooper Clint Thompson kom kørende på Pacific Avenue South i sin patruljevogn, da det lille fly kom susende. Han fik tændt tændt blinkene og forhindrede bilerne i at køre videre.

- Han var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, udtaler en talsmand for det lokale politi.

Piloten selv siger, at betjenten var med til at redde ham og andre fra at blive slået ihjel eller komme til skade.

- Det er en god dag at være i live, lyder det fra  David Acklam.

Videoen stammer fra kameraet i Thompsons patruljevogn.

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere