Nødråb fra offentligt ansatte: Giv os respekt

De ansatte mangler respekt for deres indsats, lyder det

Kun en ud af seks offentligt ansatte føler, at politikerne forstår deres arbejdsvilkår. Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto
Kun en ud af seks offentligt ansatte føler, at politikerne forstår deres arbejdsvilkår. Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto
Følg Samfund

Det kniber med anerkendelsen af lærernes, socialrådgivernes, pædagogernes og sundhedspersonalets indsats på jobbet. Det skriver Avisen.dk.

I en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion erklærer et flertal på 68 procent af de ansatte i staten, kommuner og regioner, at de kun ’i ringe grad’ eller ’slet ikke’ oplever, at deres indsats på jobbet bliver anerkendt og påskønnet i den brede offentlighed. I samme undersøgelse siger blot 17 procent af de offentligt ansatte, at politikerne forstår deres arbejdsvilkår.

Den manglende anerkendelse kommer ikke bag på formanden for HK/Kommunal, Bodil Otto. De offentligt ansatte står for skud, når kritiske borgere vurderer, om de får nok velfærd for skattekronerne. Politikerne holder sig heller ikke tilbage med kritik, mener hun.

- Den retorik, der er om de offentligt ansatte, er ikke pæn. Ind imellem får man indtryk af, at det, offentligt ansatte laver, er ligegyldigt, og at man bare kan spare bureaukratiet væk, siger Bodil Otto til Avisen.dk.

Nana er sosu og foræller her om, hvor presset hun føler sig.

HK/Kommunal står sammen med BUPL, FOA, Dansk Socialrådgiverforening og Danmarks Lærerforening bag kampagnen Virkelighedens Velfærd, der sætter fokus på de offentligt ansattes vilkår. Epinion-målingen, som 819 offentligt ansatte har deltaget i, er en del af kampagnen.

At kun hver sjette offentligt ansatte oplever, at politikerne har forståelse for deres arbejdsvilkår, har HK/Kommunals formand en særlig forklaring på. Med færre og større kommuner og sammenlægninger af institutioner er både topledelsen og politikerne rykket længere væk fra læreren, sygeplejersken og sagsbehandlerens hverdag.

- Og direktionerne i kommunerne er et kraftigt filter i forhold til kommunalpolitikerne, der bliver fodret med rapporter og analyser, mener Bodil Otto.

I Københavns kommune medgiver sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF), at negative historier har det med at præge billedet af den offentlige sektor, mens fortællingerne om den gode ældrepleje står svagere.

- Jeg har mødt sosu-medarbejdere, som sagde, at de ikke fortalte om deres job som det første, når de sad til bords ved en 50 års fødselsdag. Der foregår rigtig mange fine ting i den offentlige sektor, som vi skal blive bedre til at give videre, siger Ninna Thomsen og pointerer, at politikere skal være ekstra opmærksomme på at sikre saglighed i deres budskaber.

Mens roserne i den offentlige debat og fra politikerne ifølge målingen udebliver, oplever de fleste offentligt ansatte, at chefen giver et skulderklap. I Epinion-målingen svarer et flertal på 75 procent, at de mærker ledelsens anerkendelse ’i høj grad’ eller ’i nogen grad.’

Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), der er Kommunernes Landsforenings topforhandler ved overenskomstforhandlingerne, har ikke besvaret Avisen.dks henvendelser.

Ditte er socialrådgiver. Hun var så presset på jobbet, at hun gik hjem med ondt i maven. Læs hendes beretning her.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind