De japanske myndigheder har for nylig nægtet en 82-årig mand at dø på sin elskede øde ø, hvor han har tilbragt de sidste næsten 30 år. Den japanske eneboer er nu blevet tvunget hjem til civilisationen, fordi han blev fundet på øen i en svag tilstand. Politiet ankom derefter til den øde ø og tvang Masafumi til at forlade sin ø og slå sig ned på et plejehjem i byen Ishigaki, der ligger 60 kilometer fra øen.
Masafumi Nagasaki var den eneste beboer på den lille ø Sotobanari, der kun er et par kilometer lang. Han har boet på øen siden 1989.
Da han i 2012 blev opsøgt af den rejsende forfatter Alvaro Cerezo, der skriver om skibbrudne personer og eneboere, fik Masafumi tilnavnet 'den nøgne eneboer'.
Det skriver flere medier heriblandt Mirror, Daily Mail og news.com.au
Forfatteren Alvaro Cerezo har overfor myndighederne oplyst, at Masafumis helbred er godt nu, og at han formentlig havde influenza, da han blev fundet i svag tilstand på øen. Cerezo tilføjer i øvrigt, at ø-livet for Masafumi nu er et afsluttet kapitel, fordi han ikke har fået tilladelse til at vendte tilbage til sin øde ø.
Da Masafumi i 1989 slog sig ned på den øde ø, var han blevet træt af sit liv i civilisationen, hvor han ifølge forlydender arbejdede som fotograf. I begyndelsen var det kun meningen, at han ville bo på øen i måske to år, men det blev til næsten 30 år.
- I civilisationen behandlede folk mig som en idiot og fik mig også til at føle mig som en idiot. Her på øen føler jeg slet ikke sådan. Her gør jeg ikke, hvad folk beordrer mig til at gøre. Jeg følger bare naturens regler. Man kan ikke dominere naturen, så jeg adlyder bare naturen fuldstændigt, fortæller Masafumi.
Efter kun et par år på øen mistede Masafumi i øvrigt alt sit tøj, der blev blæst og skyllet væk i forbindelse med en voldsom orkan. Men det har han aldrig klaget over - tværtimod.
- At gå nøgen rundt passer ikke ind i et normalt samfund. Men her på øen føles det helt rigtigt. Det er som en uniform, Hvis jeg skulle gå i tøj, ville det føles meget unaturligt, fortæller Masafumi, der elsker sin nøgne frihed.
På øen er der i øvrigt ikke noget rindende vand. Men Masafumi henter sit drikkevand på en nærliggende ø. Og han samler selv regnvand, som han benytter, når han skal tage sig et bad.
(artiklen fortsætter under billedet)
Selv om den nøgne eneboer levede i et tilsyneladende tropisk paradis, fulgte han også nogle faste rutiner hver dag. Om morgenen startede han med et hårdt gymnastik-program, der blev efterfulgt af adskillige timers arbejde, hvor han rensede sin smukke strand med en rive og iført et par hvide handsker.
Gennem mange år levede Masafumi blandt andet af fisk, kød og skildpaddeæg. Men han holdt helt op med at spise fisk og kød.
- Jeg har set mange baby-skildpadder blive født og kravle mod havet. Og jeg får gåsehud af lykke, hver gang jeg ser det. Det får mig til at tænke på, hvor vidunderligt livet er.
- Miljøet her på øen får mig til at føle, at øen har forandret mig. Jeg ved ikke, om det er godt eller dårligt. Men jeg ingen problemer med det.
Den nøgne eneboer kommer dog ikke til at få sit højeste ønske opfyldt, nemlig at dø på sin elskede ø. Han har tidligere forklaret følgende:
- At finde et sted at dø er en vigtig ting. Og jeg har besluttet, at jeg vil dø her. At dø her omringet af naturen. Det kan bare ikke overgås.
Nu kommer den nøgne eneboer angiveligt til at dø på et plejehjem eller på et et hospital.
