Nøgenfotos blandt børn bekymrer lærerne

Det kræver særlig opmærksomhed blandt lærerne, at børn deler nøgenfotos af sig selv, siger lærernes formand

16-årige Sofie stod frem i medierne slutningen af marts og fortalte sin historie om at være med i en sexvideo, der senere blev delt på nettet. Psykolog hos Red Barnet, Kuno Sørensen, kalder Sofies tilfælde for 'voldtægt', og han mener, den kan være med til at ændre udviklingen. Se mere her

Meldingen fra Rigspolitiet om, at også børn helt ned i otte års alderen tager nøgenfotos af hinanden og deler dem, bekymrer formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Ifølge politiet risikerer billeder og film, som børn har delt, at havne i de helt forkerte hænder.

- Det er stærkt ubehageligt, at den slags kan havne i pædofile netværk, siger Anders Bondo Christensen.

Red Barnet oplever ifølge Information det som et "udbredt problem", at de yngre børn i indskolingen deler billeder med seksuelt indhold.

112 - 7. apr. 2016 - kl. 07:18 Elev bortvist efter deling af nøgenvideo

Og foreningen Sex og Samfund fortæller, at lærere og sundhedsplejersker "tit" beretter om yngre børn, der ikke vil gå i bad efter idræt, fordi de er bange for, at en anden elev tager billeder af dem og deler dem.

Artiklen fortsætter under videoen

På Borupgaard Gymnasium har eleverne skulle slikke på kiks. Se studerende forholde sig til kritikken her

Anders Bondo Christensen er ikke selv blevet præsenteret for problematikken. Men han erkender, at lærerne må sætte ind med en særlig opmærksomhed og indsats.

- Det misbrug, der sker her, mener jeg, er nyt for mange af os. Og det er noget, vi bliver nødt til at have særskilt opmærksomhed på.

- Der er altid brug for, at vi kan blive dygtigere, siger han.

Han mener, at lærerne allerede i de helt små klasser skal drøfte problematikken med eleverne. Gerne med hjælp fra foreningen Sex og Samfund og forældrene.

- Vi må have snakket med børnene i de helt små klasser om, hvad det her er. Vi skal lære vores børn at respektere hinanden og at fungere i et socialt fællesskab.

Samfund - 7. apr. 2016 - kl. 22:37 Gymnasiepiger skulle strippe: - De kan jo altid sige fra

(Arkivfoto: Polfoto). Samfund - 7. apr. 2016 - kl. 13:28 Frygt for nøgenbilleder: Gymnasieelever tør ikke gå i bad i skolen

Anders Bondo Christensen erindrer, at der også blev strippet blandt børnene i klasseværelset, da han i 1980'erne var ny lærer.

Det nye i dag er de muligheder, som teknologien giver.

- Jeg tror, at meget af det er for sjov. Men man skal være opmærksom på, at ikke alle synes, det er sjovt, og at den ubetænksomhed kan være ganske alvorlig for den, det går ud over.

- Børn er ikke onde. De oplever de større børn gøre noget, som de så også selv gør.

Lærernes formand understreger, at det er vigtigt, at lærerne konstant får opdateret deres viden, og de på den måde kan følge med i børnenes univers.

- Jeg tog min lærereksamen i 1982, og verden forandrer sig utrolig meget. Der fandtes ikke mobiltelefoner, da jeg blev lærer.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere