Annonce:
Annonce:

’Nogle tager det tungt’ – men dæleme ikke her

Odense lagde lørdag aften hus til en kæmpestor festival dedikeret til en af Danmarks helt store nationalspiser: Tarteletten

Lørdag var der tarteletfestival i Odense, hvor over 1300 mennesker fortærede 13.000 tarteletter. Gæsterne kommer for den gode stemning

Annonce:
Følg Samfund

Ti mænd i starten af 20’erne har sat sig til rette på hver deres side af et grøndugsbeklædt langbord og lader med jævne mellemrum de velskænkede ølkrus mødes hen over midten i brøl så højlydte, at der ikke kan herske nogen tvivl om, at kroppene er fulde af ekstatisk forventning:

- SKÅÅÅÅÅÅÅL FOR FANDEN!

Det tidligere kornlager DOK5000 på havnen i Odense er denne lørdag aften ’the place to be’, og de seneste knap to timer er intet mindre end 1360 mennesker sivet ind i den gamle hal i en lind strøm.

Nu nærmer klokken sig 19, og den ene tjener efter den anden glider langt om længe nærmest taktfast ind i lokalet med hænderne fulde af det, alle er her for og har ventet på: rullebure med foliebakker spækket med danskernes højtelskede tarteletter, der uden undtagelser er fyldt til bristepunktet.

Annonce:

Høns i asparges, partyskinke med ærter og gulerødder og ikke mindst ‘årets overraskelse’: mørbrad a la creme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ingen gik sultne fra gårsdagens tartelet-orige. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Ingen gik sultne fra gårsdagens tartelet-orige. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

Her er tydeligvis ingen smalle steder, og knap har tjeneren sluppet fadet på bordet foran de unge mænd, før den første langer til.

- Hold nu KÆFT, det her har jeg glædet mig til, råber en så højt, at det kortvarigt lykkes ham at overdøve lyden af det liveband, der forsøder deltagernes øregange med deres fortolkning af Kim Larsens ‘Joanna’.

Odense Tartelet Festival 2022 er officielt i gang.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Odense Tartelet Festival

I år var det 12. gang, at Odense Tartelet-Festival løb af stablen.

I alt 13.000 tarteletter blev fortæret i løbet af aftenen.

Tartelet nummer 150.000 blev serveret i år. I den lå en stor guldmønt, og vinderen kunne gå hjem med fire billetter til næste års arrangement i lommen.

I alt 45 ansatte får hvert år hjulene til at køre rundt til den store madfest.

Johnny Reimar har optrådt til arrangementet alle årene.

Tarteletten samler alle
På Odense Tartelet Festival kan og må, som medarrangør Søren Windell selv udtrykker det, alle være med, og det afspejles da også i den tætpakkede sal. 

Annonce:

Billetterne er revet væk, og unge, ældre, familier, fodboldhold, landspolitikere fra hver deres side af folketingssalen, venner og kollegaer er alle repræsenteret ved det store arrangement, der – hvis man ser bort fra et par corona-relaterede aflysninger – i år afholdes for 12. gang i streg.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Tartelet nummer 150.000 blev serveret lørdag aften, og det gik ikke ubemærket hen. Foto: Kim Kildeborg
Tartelet nummer 150.000 blev serveret lørdag aften, og det gik ikke ubemærket hen. Foto: Kim Kildeborg
 

- Det er jo tre generationer, der mødes, og det er det, der gør det så sjovt: At så mange forskellige mennesker kan samles om noget, der egentlig bare startede som en skør idé for mange år siden, siger medarrangør og -stifter Søren Windell.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Bedre bli'r det først den dag - alle statsmænd slår sig løs og lær' at slappe af, synger Johnny Reimar. Transportminister, Trine Bramsen, og Det Konservative Folkepartis Mai Mercado - begge valgt på Fyn - gjorde hvad de kunne. Foto: Tim Kildeborg Jensen
- Bedre bli'r det først den dag - alle statsmænd slår sig løs og lær' at slappe af, synger Johnny Reimar. Transportminister, Trine Bramsen, og Det Konservative Folkepartis Mai Mercado - begge valgt på Fyn - gjorde hvad de kunne. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

Og spørgsmålet om, hvorfor det lige præcis er tarteletten – der så vidt vides ikke engang er fynsk – som forener folket på den måde, har arrangøren da tydeligvis også tænkt over før.

I hvert fald falder svaret prompte:

Annonce:

- Jamen, hvilken konfirmation har man ikke været til, hvor den blev serveret? Især klassikeren, høns i asparges, kan samle alle. Uanset hvem, der spiller på fodboldholdet, så kan alle spise høns i asparges. Da Dronning Elisabeth blev kronet, var det også kylling, man fik, fordi alle i hendes rige kunne spise det. Og alle kan jo lide den, tarteletten altså.

No’ed at grine a’
Scenen i midten af lokalet vil senere på aftenen blive indtaget af Odense-koryfæet Johnny Reimar, der – kan man vist godt skrive uden at fornærme nogen – næsten må være musikkens svar på tarteletten.

I hvert fald giver flere af aftenens mange gæster, Ekstra Bladet taler med, udtryk for, at de ser mindst lige så meget frem til bysbarnets optræden, som de har gjort til at mæske sig i kødfyldte skaller af butterdej.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I alt 13.000 blev sendt ud på bordene i løbet af aftenen. Foto: Tim Kildeborg Jensen
I alt 13.000 blev sendt ud på bordene i løbet af aftenen. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

Enkelte har, formentlig som en form for hyldest til aftenens hovednavn, påført sig en tyrolerhat, og i et af lokalets mere afsides kroge er et selskab da også allerede godt i gang med at overanstrenge stemmebåndet:

- Folk vil gerne HA’ – no’ed at grine A’!

Annonce:

Flemming Jørgensen fra Odense er en af dem, der er ved at varme op, og for ham er det uden tvivl Johnny Reimar, som er fast inventar ved den årlige tarteletfest, der er aftenens absolutte højdepunkt.

- Johnny er jo indbegrebet af dansk kultur, når det er bedst. Det fås ikke bedre, punktum. Og når man så ovenikøbet topper det med sådan et fad her, siger han og peger på en folieplatte med mørbrad a la creme-udgaven:

- Så kan jeg sgu ikke ønske mig mere.

Hvorfor..?
Tarteletterne smager, hvis man skal bedømme det ud fra de frydefulde folder, deltagernes ansigter har lagt sig i, himmelsk.

Håndtagene på fadølshanerne står sjældent i lodret position, og ifølge prisskiltet på baren, kan gæsterne både tilkøbe ’god’ og ’ekstra god’ vin.

Lydniveauet hen over de mange, mange langborde såvel som temperaturen i lokalet vidner også om, at stemningen i den store, tidligere lagerhal er tårnhøj, ja nærmest euforisk.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

1360 gæster fra nær og fjern var lørdag aften mødt op til den store tarteletfest i Odense. Foto: Tim Kildeborg Jensen
1360 gæster fra nær og fjern var lørdag aften mødt op til den store tarteletfest i Odense. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

Annonce:

Alligevel er der et spørgsmål, der bliver ved med at presse sig på:

- Hvorfor egentlig?

En ting er selvfølgelig arrangørens egen opfattelse af tartelettens næsten magiske kræfter og arrangementets lyksaligheder.  

Men helt ærligt: Hvad i alverden får SÅ mange mennesker, hvoraf flere fortæller, at de er kommet fra den anden ende af landet, til at valfarte til den fynske hovedstad for at indtage tarteletter, så det står ud af knaphullerne, i selskab med flere end 1300 fremmede?

Annette Jakobsen, der selv har taget turen fra Viborg, lægger bestikket fra sig, inden hun forsøger at sætte ord på, alt imens et hornorkester på speed marcherer hallen rundt og spiller ’Eviva Espana’, så man næsten skulle tro, deres liv afhang det:

Annonce:

- Altså tarteletter smager jo bare godt, men jeg tror også, at det for mig også bare er nogle fantastiske rammer at slippe tøjlerne i. Vi har, hvis du spørger mig, alle sammen rigeligt at bekymre os om for tiden, men det er fuldstændigt umuligt at bekymre sig her. 

Her ta’r man det bare letter’.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: