Nordea og Den Korte Avis i tilspidset konflikt: Nu skifter vi bank

Bankgiganten har altid haft Den Korte Avis som kunder i deres butik, selvom de har trukket sig som annoncører på avisens hjemmeside. Nu reagerer Den Korte Avis og skifter bank

Snart vil netmediet Den Korte Avis' bankkonti og regnskaber varetages af en anden bank end Nordea. Foto: Peter Hove Olesen
Snart vil netmediet Den Korte Avis' bankkonti og regnskaber varetages af en anden bank end Nordea. Foto: Peter Hove Olesen

Selvom luften er kølig mellem de to parter, har den stærkt omdiskuterede netavis, Den Korte Avis, indtil for nylig været trofaste kunder i Nordens største bank, Nordea.

Men ikke længere.

Det fremgår af netmediets hjemmeside.

- Det er ikke, fordi vi har lyst til en konflikt. Vi ville meget hellere gå julen i møde i en fredelig stemning. Men vi er nødt til at reagere, skriver redaktørerne Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i et indlæg på Den Korte Avis lørdag.

Ifølge blogindlægget har avisen i løbet af hele sin levetid været kunde hos Nordea. Hvilket også fremgår tydeligt på Den Korte Avis' hjemmeside.

 

Ifølge avisens hjemmeside, går al støtte stadig ind på en konto hos Nordea. Men samarbejdet mellem banken og netmediet er nu tilsyneladende definitivt slut. Foto: Udklip fra Den Korte Avis
Ifølge avisens hjemmeside, går al støtte stadig ind på en konto hos Nordea. Men samarbejdet mellem banken og netmediet er nu tilsyneladende definitivt slut. Foto: Udklip fra Den Korte Avis

Annonce-konflikt spidser til
Torsdag valgte Nordea at droppe deres annoncering på hjemmesiden, efter en enkelt kunde gjorde dem opmærksomme på reklamesamarbejdet på facebook. Her lyder forklaringen fra Nordea, at banken ikke kan 'stå inde for' det journalistiske indhold på Den Korte Avis.

- Vi vurderer altid, hvor vi annoncerer, og i dette tilfælde har vi vurderet, at Den Korte Avis' journalistiske profil ikke passer til Nordea. Derfor har vi valgt at stoppe annoncerne, forklarede Nordeas marketingschef Kim Grue til Jyllands-posten.

Kim Grue bekræftede desuden torsdag, at det er det ofte negative fokus på islam og indvandring var en af grundene til Nordeas annonceboykot.

Besøger man dog imidlertid fanen 'Støt os' på Den Korte Avis' hjemmeside, dukker Nordeas navn op igen. Her fremgår det stadigvæk, at støttebeløb og donationer fra brugerne skal overføres til en bankkonto i Nordea Bank.

Pernille Vermund ville droppe annoncerne i Politiken, hvis hun havde nogen, skriver hun på Facebook. Arkivfoto Samfund Vermund bestiller annonce i Den Korte Avis med det samme

Og ifølge de to redaktører, Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, vil det i et stykke tid stadig se sådan ud, da avisen først nu har besluttet at skifte bank.

- Der går nok nogle dage, før vi får tiden til at effektuere beslutningen. Så man kan i de nærmeste dage stadig opleve, at støttebetalinger på netbank går til en konto i Nordea, skriver de.

Nordeas beslutning om at trække deres annoncer fra Den Korte Avis er usædvanlig, da banker og større virksomheder sjældent tager et åbenlyst politisk standpunkt. Og marketingschef i Nordea, Kim Grue, bekræfter desuden, at det er første gang, banken har valgt at droppe annoncer på en specifik hjemmeside.   

Ingen kommentarer
Ekstra Bladet ville gerne have spurgt marketingschef Kim Grue, hvorfor Nordea valgte at beholde Den Korte Avis som kunde i deres bank, men samtidig ikke vil reklamere på deres hjemmeside.

Nordea ville dog ikke svare på spørgsmål om udviklingen i sagen, og afviste Ekstra Bladets henvendelse med argumentet om, at de 'aldrig kommenterer enkelte kundeforhold.'

Ralf Pittelkow og konen Karen Jespersen driver Den Korte Avis sammen (Foto: Peter Hove Olsen/POLFOTO Dansk politik Annoncørerne flygter fra Den Korte Avis: Nu kommer DF til undsætning

På Nordeas danske facebookside er der de seneste par dage dukket adskillige både vrede og begejstrede henvendelser op ovenpå bankens beslutning om at trække annoncerne.

Flere nu tidligere kunder raser mod bankgiganten, og mange er oprørte over, at Nordea har truffet den politiske beslutning.

Ytringsfrihed truet
Efter Nordeas beslutning om annoncerne har flere andre virksomheder fulgt trop, og nu reklamerer Telia, Just Eat, IKEA, Læger uden Grænser, Alm. Brand, YouSee, TUI Danmark, Sofakompagniet, Sportsmaster og Kipling Travel ikke længere for deres produkt på det kontroversielle mediets hjemmeside.

Den massive debat og de mange virksomheder, der har trukket stikket, har efterfølgende fået Den Korte Avis til at skrive et 'blogindlæg, hvor de raser mod 'angrebet på ytringsfriheden i Danmark'.

- Det står naturligvis enhver virksomhed frit for, hvor den vil annoncere. Men de pågældende virksomheders begrundelse for at stoppe deres annoncering udgør en af de alvorligste trusler mod ytringsfriheden, vi har set her i landet i mange år, skrev Den Korte Avis i den forbindelse.

Den Korte Avis er drevet af ægteparret tidligere politisk kommentator Ralf Pittelkow og tidligere minister Karen Jespersen.

Ekstra Bladet har igen lørdag eftermiddag forsøgt at få en kommentar fra Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, men de har ikke reageret på henvendelsen.

  Ralf Pittelkow og konen Karen Jespersen driver Den Korte Avis sammen (Foto: Peter Hove Olsen/POLFOTO Samfund Den Korte Avis raser over annonce-flugt: Fuldstændig uhørt

772 kommentarer
Vis kommentarer