Nordens største bank ramt af nedbrud: Derfor kan du ikke logge på netbank

Banken har fundet ud af, hvor fejlen ligger, men tør ikke forudsige, hvornår kunderne kan tjekke, om der er gået løn ind

Nordea er ramt af teknisk nedbrud på lønningsdagen for tusindvis af kunder. Foto: Jens Dresling
Nordea er ramt af teknisk nedbrud på lønningsdagen for tusindvis af kunder. Foto: Jens Dresling

Nordea er tirsdag ramt af store tekniske problemer, der rammer kunderne.

Tusindvis af danske Nordea-kunder kan nemlig ikke logge på net- eller mobilbanken for at tjekke, om der er gået løn ind på deres konto. Og det kan desværre have forholdsvis lange udsigter for de ramte kunder, før problemerne er løst igen, oplyser banken.

Problemet har stået på siden morgenstunden, og det er ikke første gang, at Nordeas net- og mobilbank går ned på en stor lønningsdag. Det skete også i slutningen af oktober sidste år.

Problemer med nemID
Ekstra Bladet har gentagne gange været i kontakt med Nordea, der har omkring ti millioner privatkunder i Norden, som potentielt kan være ramt. Ved 15:30-tiden kan pressekonsulent Mads Sixhøj fortsat ikke komme med et bud på, hvornår problemerne er løst.

- Der er stadig problemer, som vi arbejder på at at løse så hurtigt som muligt. Men jeg kan ikke sige, hvornår det kommer til at ske på nuværende tidspunkt. Jeg kan heller ikke love, at det er løst i morgen, siger han til Ekstra Bladet.

Mads Sixhøj fortæller videre til Ekstra Bladet, at man til gengæld har lokaliseret fejlen.

- Vi har fundet ud af at fejlen ligger i vores interaktion med nemID, hvilket gør, at kunderne ikke kan logge på bankens hjemmeside. 

Men pressekonsulenten afviser, at man vil ændre bankens systemer på baggrund af det tekniske nedbrud.

- Det tør jeg ikke sige. Vi gør, hvad vi kan lige nu, men vi er nødt til at undersøge sagen nærmere, før vi træffer sådan en beslutning, slutter Mads Sixhøj.

Se også: Panik på lønningsdagen: Bank i stort nedbrud

Vrede kunder
På Facebook er bankens kunder vanligt vis også røget til tasterne. Her efterspørger flere bedre kommunikation fra bankens side og frustration over ikke at kunne komme på netbank på lønningsdagen.

Ekstra Bladet har ved 19:30-tiden været i kontakt med Nordea, der oplyser, at problemet er løst igen.

91 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere