Nordens største mordgåde er uopklaret: Nu er der nyt

Den tidligere svenske statsminister Olof Palmes mord er aldrig blevet opklaret. Men nu er det svenske politi tæt på at opklare sagen

En februarnat klokken 23.21 1986 er den svenske statsminister Olof Palme på hjem fra biografen med sin kone Lisbet.

De går side om side, og med ét lyder der et kæmpe brag.

Olof Palme bliver skudt i ryggen af en endnu ukendt gerningsmand, som stikker af fra gerningsstedet. Palme udånder klokken 00.06 på Sabbatsbergs Sygehus i Stockholm.

Siden den dag har gerningsmanden været på fri fod, men nu skulle det på svenske politi angiveligt være tæt på at opklare mordet på Olof Palme.

Se også: Rystet konge hastede hjem til Sverige

Skandiamanden
Det svenske magasin Filter kan afsløre politiets nyeste hovedspor i jagten på Palme-morderen:

Nemlig den såkaldte Skandiamand, Stig Engström.

Engström blev i første omgang kendt som en af de første vidner på gerningsstedet. Men nu bliver han efterforsket som hovedmistænkt for mordet.

De nye informationer, som Filter har lagt frem, inkluderer, at Engström havde fået våbentræning, bevægede sig i kredse der kritiserede Palme, og havde adgang til våben af samme slags, som Palme blev myrdet med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stig Engström er gået fra kronvidne til hovedmistænkt. Foto: Lexius Weine /Ritzau Scanpix
Stig Engström er gået fra kronvidne til hovedmistænkt. Foto: Lexius Weine /Ritzau Scanpix
 

Skudt i ryggen
Stig Engström arbejdede som reklamekonsulent og stemplede ud fra sit arbejde ved Skandia-bygningen klokken 23.19.

Den svenske statsminister blev skudt tæt ved bygningen to minutter senere.

Men i stedet for at være mistænkt fra drabet har Engström lige siden den skæbnesvangre nat i 1986 været kronvidne og ikke hovedmistænkt.

Se også: 'Petterson dræbte Palme'

 

Stort våbenarsenal
Tidligere vidste man ikke, at Engström havde adgang til våben, hvorfor han ikke blev mistænkt for drabet.

Magasinet Filter skriver nu, at han både havde adgang til våben, ligesom han var trænet i at bruge dem.

Gennem en nær ven og nabo, der havde et kæmpe arsenal af våben, som blandt andet inkluderer rifler, ammunition og magnum-revolvere, kunne Engström få fingrene i mordvåbnet.

Engströms våbensamler-ven er ligesom Engström død, men datteren bekræfter, at de havde et tæt forhold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Olof Palme blev skudt i ryggen. Foto: Tobbe Gustavsson / Scanpix / AP
Olof Palme blev skudt i ryggen. Foto: Tobbe Gustavsson / Scanpix / AP
 

Pludselig var der blod
Skandiamanden udråbte sig selv efter mordet som kronvidnet i sagen.

Ifølge Aftonbladet har han blandt andet sagt under en afhøring:

- Jeg går på fortovet og er i princippet ved at snuble over noget, som ligger på vejen, og jeg ser, at det er blod.

Engströms ekskone har tidligere været ude i medierne og afvise, at hendes eksmand kunne stå bag mordet.

- Nej nej, han var alt for fej og havde for dårligt selvværd til at kunne gøre det, har ekskonen, der ønsker at være anonym sagt til Aftonbladet i 1999.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I år er det 32 år siden, at Olof Palme blev dræbt. Foto: Jan Collsioo / AP
I år er det 32 år siden, at Olof Palme blev dræbt. Foto: Jan Collsioo / AP
 

Se også: Hvem dræbte Olof Palme?  

Skal nok finde løsningen
Politiet kommer sjældent med detaljer om sagen.

Men Ekspressen citerer dem for at have sagt, at de har en løsning på mordet 'inden for en ikke alt for fjern fremtid'.

De nye oplysninger i sagen kommer fra journalist på magasinet Filter Thomas Pettersson, der har beskæftiget sig med mordet på den svenske statsminister i 12 år.

Ifølge magasinet har svensk politi efterforsket Stig Engström som den mulige gerningsmand gennem det seneste år på baggrund Petterssons efterforskning.

Afsløringerne bliver trykt i en bogen; 'Den usandsynlige morder'.

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere