Annoncørbetalt - Snemanden

Nordens værste seriemordere: Se hvem der har dræbt flest

Nordens seriemordere har mange liv på samvittigheden

Dansk-amerikanske Robert Hansen slog 17 kvinder ihjel.  Foto: Alaskan Police Department
Dansk-amerikanske Robert Hansen slog 17 kvinder ihjel. Foto: Alaskan Police Department

Der er - heldigvis - meget langt mellem nordiske seriemordere.

Og til vores held har flere af de nordiske seriemordere - altså personer, der over tid har begået flere mord - udlevet deres vanvittige blodrus andre steder end i det fredelige Norden.

Det er nemlig i Amerika, at de fleste ofre har mødt deres uhyggelige skæbne, men der har også været mange ofre i Danmark.

Børn, desværre, der ikke blev ret gamle.

Dansk seriemorder i Amerika

Robert Hansen havde eftersigende en svær barndom, hvor han bl.a. blev mobbet pga. sin akne. Foto: Alaskan Police Department
Robert Hansen havde eftersigende en svær barndom, hvor han bl.a. blev mobbet pga. sin akne. Foto: Alaskan Police Department

461 år. Sådan lød dommen, efter den grusomme dansk-amerikanske seriemorder Robert Hansen i 1984 erkendte sig skyldig i drab på 17 unge kvinder og voldtægt af 30 andre over en periode på 12 år. Robert var født i Amerika af danske forældre og hans bestialske uhyrligheder bestod blandt andet i at bortføre unge kvinder, som typisk var strippere og prostituerede.

Kvinderne blev ført til Alaskas øde vildmarker, hvor han slap dem ’fri.’ Efterfølgende jagtede, voldtog og torterede han dem, inden han dræbte dem - typisk med sin jagtriffel.

En enkelt kvinde, Cindy Paulson, slap i 1983 væk fra Robert Hansen, efter han havde voldtaget og tortureret hende. Hun løb ned til en trafikeret vej, hvor hun iført håndjern blev samlet op af en forbipasserende. Det førte til, at politiet anholdt og afhørte Robert Hansen. Men på baggrund af et alibi, samt hans gemytlige opførsel, valgte politiet at lade ham gå.

Senere dukkede flere lig dog op i skovene, og da Robert Hansen passede på politiets profil, blev han atter anholdt. Denne gang fandt politiet smykker fra de dræbte kvinder i hans bil.

Han nåede at afsone 30 år af sin straf, før han døde af naturlige årsager 21. august 2014 i et svært sikret fængsel i byen Anchorage i Alaska.

Barnemorderen fra København

Dagmar Overby blev også kaldt Englemagersken. Foto: Arkiv
Dagmar Overby blev også kaldt Englemagersken. Foto: Arkiv

Barnemordersken Dagmar Overby blev født i 1887 under fattige kår, og efter en hård barndom blev hun sendt væk fra sine forældre i alder af blot 12 år.

Da hun i 1915 flyttede til København, begyndte det, der skulle blive til sagen om Danmarks værste seriemorder.

På det tidspunkt var verden en ganske anden, og kvinder, der var kommet galt af sted – altså gravide uden at kunne tage sig af barnet – var desperate for at komme af med deres børn. Derfor kunne Dagmar via annoncer finde kvinder, der mod betaling kunne aflevere spædbarnet til hende. Samme dag som hun modtaget barnet og en lille pose penge, kvalte eller druknede hun barnet og skaffede liget af vejen.

Over fire år gjorde hun dette mindst ni gange, og det blev først opdaget, da en kvinde fortrød og ville have sit barn igen. Da var det allerede dødt og lå delvist brændt i Dagmars kakkelovn. Kvinden troede ikke på Dagmars bortforklaringer og endte med at få politiet til at undersøge Dagmars lejlighed, hvor det uhyggelige fund blev gjort.

Hun endte med at tilstå en lang række mord på børn, men blev dømt for ni og tildelt dødsstraf. Den blev siden ændret til livstid og Dagmar døde i sin fængselscelle i 1929. Ejendommen på Enghavevej i København, hvor hun begik morderne, står forøvrigt stadig. 

Mord på film
Seriemordere har altid fascineret og skræmt folk, også i film og bøger. Den 12. oktober har filmen Snemanden, der er baseret på Jo Nesbøs skrækindjagende bestseller, premiere.

Filmen er instrueret af Tomas Alfredson (“Lad den rette komme ind” og “Dame, Konge, Es, Spion”) og har den legendariske vicekommisær Harry Hole (Michael Fassbender), i hovedrollen.

Her efterforsker han en sag om en forsvunden kvinde, som får ham til at frygte, at en seriemorder er aktiv igen. Med hjælp fra en yderst begavet politiaspirant begynder han at forbinde en række gamle, uopklarede sager med den nye i forsøget på at komme den bestialske morder i forkøbet inden næste snefald.

Du kan se traileren herunder:

Norges værste morder
Norges værste seriemorder gennem tiden er Arnfinn Nesset, der i 1983 blev idømt lovens strengeste straf på 21 års fængsel for mordene på 22 ældre og svagelige mennesker på Orkdal alders- og sygehjem.

Til at tage livet af sine ofre brugte Arnfinn Nesset det åndedrætslammende medikament Curacit. Det kunne han som sygeplejer give offeret, uden at det vækkede mistanke. I hvert fald i en periode.

Men til sidst blev han opdaget og dømt for de mange mord, som han nægtede sig skyldig i. Han blev dømt bl.a. på baggrund af, at han havde bestilt store mængder Curacit til sygehuset samt sammenfald mellem, hvornår han havde været på arbejde, og hvornår beboerne var døde.

Efter at have afsonet 12 år af sin fængselsstraf blev han prøveløsladt for god opførsel og lever såvidt vides stadig i Norge under et nyt navn 80 år gammel.

Sexmonsteret fra Danmark

Her ses Thor Nis Christiansen på det foto politiet tog af ham, da han blev anholdt. Foto: LAPD
Her ses Thor Nis Christiansen på det foto politiet tog af ham, da han blev anholdt. Foto: LAPD

Thor Nis Christiansen blev født i Danmark i 1957 af danske forældre, inden hele familien flyttede til USA, hvor de først boede i Los Angeles og senere flyttede til danskerkolonien Solvang.

Her arbejdede Thor i sin fars restaurant, men som 17-årig begyndte han pludselig at drikke heftigt, og efter nogle år med druk og en turbulent livsstil begyndte han at udvikle syge fantasier: Han ville slå en kvinde ihjel og have sex med liget.

Han endte nogle år senere i Californien, hvor han ville starte på universitet. Men han havde bagtanker med propjektet. Til politiet har han senere forklaret, at han på det tidspunkt havde besluttet sig for at udleve sine fantasier.

Mellem 1976 og 1979 gjorde Thor så alvor af sine dystre tanker og blev seriemorder. Hans held slap heldigvis op i 1979, hvor han samlede en tilfældig kvindelig blaffer op i sin bil. Han skød hende uden varsel i hovedet med en pistol, men hun undslap mirakuløst med en kugle i kraniet.

Et halvt år efter så hun ved et tilfælde Thor Christiansen stå uden for en bar i nærheden og ringede straks til politiet. Da efterforskerne gik ham på klingen, indrømmede han, at han havde skudt og dræbt i alt fire unge kvinder. Alle blaffere, der bagefter blev voldtaget.

Thor Nis Christiansen blev i 1980 idømt livsvarigt fængsel. Året efter blev han stukket ned og dræbt under en gårdtur i det legendariske Folsom Prison. Gerningsmanden blev aldrig identificeret.

Den falske seriemorder
Svenskerne har stadig deres første seriemorder til gode, da en utrolig sag fra 1990´erne om falske tilståelser kom frem i 2008.

En svensk mand havde i desperation over manglende medicinering og behandling tilstået 20 mord. Han blev dømt for otte udelukkende på baggrund af sine egne forklaringer - ingen vidner eller håndfaste beviser kunne binde ham til morderne.

I 2008 trak han sine tilståelser tilbage og blev i 2014 løsladt efter mere end 20 år i fængsel. Sagen er blevet kaldt Sveriges største justitsmord.

Artiklen er sponseret af filmen Snemanden, der har premiere den 12. oktober

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen