Nordirsk politi anholder 27-årig i sag om journalistdrab

Journalists død i Nordirland sidste år rystede landet. En 27-årig mand er onsdag anholdt i sagen

Her ses et vægmaleri af Lyra McKee i Belfast. Nordirsk politi har efterforsket McKees død som en
Her ses et vægmaleri af Lyra McKee i Belfast. Nordirsk politi har efterforsket McKees død som en "terrorhændelse" og er i gang med en drabsefterforskning. Foto: John Sibley/Reuters
Følg Samfund

Nordirsk politi har anholdt en 27-årig mand i efterforskningen af drabet på journalisten Lyra McKee.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manden er anholdt under terrorparagraffen og bliver afhørt ved en politistation i Nordirlands hovedstad, Belfast.

Den 29-årige Lyra McKee blev ramt af et skud, da der i april sidste år udbrød optøjer i Derry, som officielt hedder Londonderry.

McKee blev bragt til et hospital, men døde af sine kvæstelser.

Politiet mente på det tidspunkt, at det var en vildfaren kugle, der tog livet af journalisten.

Få dage efter drabet tog den paramilitære gruppe The New IRA skylden for drabet. Gruppen forklarede i en udtalelse, at det skete ved et uheld og undskyldte for det.

Nordirsk politi har efterforsket McKees død som en 'terrorhændelse' og er i gang med en drabsefterforskning.

Flere personer er eller har været anholdt i sagen.

Lyra McKees død rystede Nordirland. Hun var den første journalist, der var blevet dræbt i Nordirland i over 20 år.

Den daværende britiske premierminister, Theresa May, og hendes irske kollega, Leo Varadkar, deltog sammen med Nordirlands politiske ledere i McKees begravelse i april sidste år.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.