Nordiske naboer skærper grænsekontrol: Sådan påvirker det Danmark

Tirsdag meldte både Sverige og Norge ud, at de vil skærpe grænsekontrollen. Det kan betyde, at flygtninge strander i Danmark, fortæller ekspert

Både Norge og Sverige har skærpet grænsekontrollen tirsdag. (Foto: Polfoto)
Både Norge og Sverige har skærpet grænsekontrollen tirsdag. (Foto: Polfoto)

Tirsdag meddelte Sveriges statsminister, Stefan Löfven, at grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige vil blive skærpet. Her vil alle rejsende blive afkrævet at vise legitimation - måske allerede inden de går om bord på færge, bus eller tog. Målet er, at få flere flygtningen til at søge asyl i andre EU-lande.

Politik Norge skærper grænsekontrollen

Få timere senere valgte Norge også at skærpe deres grænsekontrol med virkning fra torsdag morgen. Det betyder, at rejsearrangører frem over ikke må medtage passagerer, som ikke kan legitimere sig. Samtidig vil Norge sende asylansøgere, som er blevet registret i Sverige, retur.

Det er svært at slå fast, hvilken betydning det får for Danmark. Men konsekvensen kan være, at nogle af de flygtninge, der forsøger at komme til Sverige eller Norge vil være nødt til at blive i Danmark.

- Hvis det lykkes at lukke af for trafikken over Øresund, Skagerak og Kattegat, så vil nogle strande her, siger Gerd Battrup, der er lektor ved institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet til Ekstra Bladet.

Dansk politik Engell: Svensk grænsekontrol giver DF medvind

Lektoren har dog svært ved at se, hvordan den skærpede grænsekontrol helt praktisk vil kunne fungere, da billetter er let tilgængelige og kan købes både på internettet og i automater.

- Myndighederne kan først kontrollere flygtningene, når de er i Sverige. Medmindre Danmark lader dem kontrollere her.

Flygtninge kan blive sendt tilbage
Flygtningene kan muligvis sendes tilbage til Danmark, når de først er nået til et af vores nabolande. Ifølge Dublin-forordningen kan hverken Norge eller Sverige som udgangspunkt afvise flygtningene. De kan kun sendes tilbage, hvis de er blevet registreret i et andet land inden, har opholdt sig i et andet land i en længere periode eller har familiære relationer i et andet land, fortæller lektoren.

- Vi kan nok godt forvente, at en del af de flygtninge, der er komme til Sverige, er blevet registreret i Danmark og derfor vil blive sendt til Danmark efter Dublin-forordningens regler. Men dem, der blot er rejst gennem i Danmark uden at blive registret, kan ikke sendes tilbage, siger Gerd Battrup.

Dansk politik Støjberg: Svært at spå om tilstrømningen til Danmark

Hun fortæller videre, at mange af de flygtninge, som stiger på bussen i Flensborg mod Fredericia bliver registreret af danske myndigheder. Og at det er sket intensivt gennem det sidste stykke tid.

Skånetrafik anbefaler danskere til også at medbringe legitimation, hvis de skal over Øresund. Hos Stena Line kræver man at se pas på alle rejsende. Alle færgepassagerer til Norge fra Europa vil få deres identitet tjekket.

En ny udlændinge politik
Sveriges statsminister, Stefan Löfven, kaldte på et pressemøde tirsdag stramningerne for en omlægning af Sveriges udlændingepolitik. Udover den skærpede kontrol ved grænserne, bliver reglerne om familiesammenføring og kravene til forsørgelse også strammet.

Der kan dog også være en anden grund til, at svenskerne vil stramme reglerne.

- Det er en kampagne, der også har til formål at markere, at nu er der altså en ny udlændingepolitik i Sverige, siger hun.

- Altså som signal-politik?

- Ja, lyder svaret.

Dansk politik S: Strammere asyllove vil stoppe strømmen af asylansøgere

Antallet af asylansøgere i Sverige estimeres til at ende mellem 140.000 og 190.000 i år.

Norges skærpede kontrol vil i første omgang fortsætte i 10 dage, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Norges statsminister Erna Solberg fortæller til NTB, at man skærper grænsekontrollen, fordi Norge ikke vil ende i samme situation som Sverige.